Turistboom på danske øer: Ø-PAS bliver revet væk

De danske øer fik for tre år siden deres eget pas. Det er blevet så stor en succes, at passene hvert år bliver revet væk af turisterne, der strømmer til øerne. I år er ingen undtagelse.
Hos Landdistrikternes Fællesråd melder formand Steffen Damsgaard om, at oplaget af Ø-PAS for 2019 næsten er udsolgt.
- De 38 øer i Ø-PAS har hver sin charme, natur, befolkning og palette af attraktioner. Det glæder jeg mig over, at flere får øjnene op for, da det betyder flere turister, mere aktivitet og højere omsætning i butikker og restauranter på øerne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Den fælles markedsføring af øerne i regi af Partnerskab for Dansk Ø-turisme bærer frugt, og den indsats vil vi fortsat styrke sammen med de øvrige interessenter.
Partnerskab for Dansk Ø-turisme, der blev etableret i slutningen af 2018, er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Danske Rederier, Færgesekretariatet, De Samvirkende Købmænd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Erhverv.
Småøer og færgerederier mærker stor efterspørgsel
På de 27 småøer, der er en del af Ø-PAS, kan man ligeledes mærke, at øerne er blevet populære blandt turisterne takket være den fælles markedsføring og en bred vifte af lokale aktiviteter, fortæller Dorther Winther, der er formand for Sammenslutnigen af Danske Småøer.
- Ø-PAS skaber en enorm synlighed af de danske øer, og på småøerne spiller denne synlighed rigtig fint sammen med de mange spændende aktiviteter og arrangementer, som øboerne laver for de mange besøgende, der vælger at besøge småøerne i løbet af sommeren, siger hun.
Danske Rederier, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, kan også genkende den positive udvikling.
- Rederierne kan nikke genkendende til meldingerne om øget aktivitet også uden for sommerferieugerne, som jo netop var et af formålene med indførelsen af landevejsprincippet. Der begynder endda at vise sig kapacitetsproblematikker, hvor flere peger på behov for flere afgange eller større færger, siger direktør Jacob K. Clasen.
Han glæder sig samtidig over, at et bredt flertal i Folketinget er klar til at prioritere midler til at nedsætte færgetaksterne yderligere og indføre fuld trafikal ligestilling til de danske øer.
Nyt projekt skal booste ø-turisme
Med 1,5 millioner kroner i ryggen fra Nordea-fondens kystpulje og Erhvervsministeriets landdistriktspulje er Landdistrikternes Fællesråd igang med et projekt, der skal styrke brandingen af de 38 danske øer, der er en del af feriepasset.
Midlerne bliver bl.a. brugt til at understøtte "infrastrukturen på øerne" med et digitalt Ø-PAS om natur- og kulturfortællinger og et fællesskab af gæster og lokale værter, så flere får kendskab til øernes seværdigheder og muligheder.
Med projektet håber fællesrådet at kunne styrke den digitale formidlingsplatform for Ø-PAS og fællesskabet mellem brugerne og lokale entreprenører, og dermed understøtte virksomhedernes arbejde med at udvikle og levere turismeaktiviteter på øerne.
Det store fokus på udvikling af Ø-PAS vækker glæde hos Dansk Erhverv, hvor Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi, peger på, at Ø-PAS har et stort potentiale.
- Det er godt, at det er blevet billigere at rejse med færger til de danske øer, men kendskabet til de billigere billetter skal øges, hvis flere skal motiveres til at besøge de danske øer i deres ferie. Udover viden om de nedsatte færgetakster, så er Ø-PAS en af nøglerne til flere gæster på øerne, så det skal turisterne introduceres for i endnu højere grad, siger Lars Ramme Nielsen.
Kort om Ø-PAS
I Ø-PAS er hver ø præsenteret med kort, foto, faktaoplysninger om, hvad der kan ses og opleves på øen samt en QR-kode til øens hjemmeside. I et blankt felt ved præsentationen af den enkelte ø kan turisten fra en plade på havnen eller færgen gnide en silhuet af øen over med en særlig pen og på den måde samle på ø-mærker. Denne gimmick er turisterne vilde med og konkurrerer gerne med familie og venner om, hvem der har besøgt flest øer.
Læs mere om Ø-PAS på Det danske ørige og bestil det her
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum