Flere blomster i rabatterne
Normalt slår vi rabatterne på de større veje to gange om året, forår og efterår. På det vedlagte kort er det de røde veje. Fremover springer vi nu forårsklipningen over på strækninger, hvor der kun er lave planter, som f.eks. engelsk græs og kællingetand. Viser det sig imidlertid, at nogle rabatter alligevel indeholder høje planter, bliver vi nødt til at klippe en ekstra gang af hensyn til trafikken.
Alle rabatter bliver klippet om efteråret – det er i udgangen af august, når planterne har smidt deres frø. På kortet er indtegnet røde, grønne og gule veje. Det er de veje, Hjørring Kommune varetager klipningen af. Røde og grønne veje klippes hvert efterår, mens de gule veje klippes hvert andet eller tredje efterår.
Vejdirektoratet står for klipning af Løkkensvej, Frederikshavnsvej og motorvejen. De har slået rabatterne som normalt i år. Til næste år prøver vi også at få dem til at lave varieret klipning, der kan fremme biodiversiteten.
I nogle tilfælde SKAL vi klippe rabatter. Det er blandt andet, når det handler om trafiksikkerheden, da skal vi sikre
- at afmærkningen af vejene er synlige.
- at oversigtslængder overholdes i vejkryds eller når veje skilles.
Andre årsager til at vi bliver nødt til at klippe rabatterne er
- når vi skal bekæmpe flyvehavre
- når rabatterne ligger ved siden af marker, hvor der dyrkes frø – de er særligt følsomme overfor vildfarne frø.
- når det drejer sig om grøfter og grøftekanter, hvor vi skal sikre vandets frie løb.
Bøn til private med havetraktorer
Rundt om får kommunen hjælp til slåningen af velmenende private med havetraktorer og det er vi meget taknemmelige for. Men ligesom vi opfordrer kommunens egne traktorførere til at løfte klipperen, hvis der kun er lave blomster, vil vi gerne opfordre til, at dem, der hjælper, gør det samme.
Kontakter
Rabatklipning:
Jan Bjergaard Laustsen
jan.laustsen@hjoerring.dk
41 22 68 62
Projekt Naturkommunen blomstrer vildt:
Dorte Reinholdt
dorte.reinholdt@hjoerring.dk
41 22 32 44
Billeder
Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nu tages første skridt i Hjørring Kommunes grønne trepartsarbejde1.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lodsejere og lokale aktører inviteres til dialog om fremtidens natur- og klimaprojekter.
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum