Furesøs pædagoger gennemfører diplomuddannelse
Alle dagtilbudsledere og 1-2 pædagoger fra hvert dagtilbud har siden januar i år deltaget i diplomuddannelsen. Nu har de alle gennemgået en uddannelse, der støtter dem i at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan, der blev vedtaget af Christiansborg for et år siden. Der er læringsmiljøer overalt i børnenes hverdag i vuggestuer og børnehaver. I alt fra pædagogiske forløb til daglige rutiner med måltider af-og påklædning og under leg.
”Diplomuddannelse har styrket vores fælles faglige sprog og hjulpet os til at være mere nysgerrige på børnenes perspektiver og til at gå i dialog med hinandens praksis og de intentioner, vi har. Jeg har fået en god ballast til at medinddrage mine kollegaer. I forhold til samarbejdet med forældrene har jeg fået blik for, at vi sammen skal udvikle partnerskaber. Vi har hver især kun en brik, som tilsammen giver et helt billede af barnet,” siger Louise Suhr Christensen, pædagogisk koordinator og fagligt fyrtårn i Stavnsholt Børnehus.
Faglige fyrtårne
Mette Lykke Gravgaard er lektor på Københavns Professionshøjskole og underviste de faglige fyrtårne i diplommodulet. Hun fortæller, at det var en fornøjelse at være underviser for pædagogerne fra Furesø.
”Furesø Kommunes faglige fyrtårne er nogle engagerede pædagoger. De faglige fyrtårne har gennem uddannelsesforløbet vist, at de kan tilegne sig ny faglig viden og omsætte den til praksis til glæde og gavn for børnene i dagtilbuddene,” siger Mette Lykke Gravgaard.
Under uddannelsen har de faglige fyrtårne sammen med dagtilbudslederen lært at stå i spidsen for at omsætte og realisere den styrkede pædagogiske læreplan. De er alle nu uddannet til at organisere det pædagogiske læringsmiljø og skabe stærke faglige fællesskaber med kollegaerne, fortæller Mette Lykke Gravgaard.
Dagtilbudslederne har især arbejdet med evalueringskulturen. De har formuleret antagelser om hvad pædagogiske indsatser betyder for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og har efterfølgende evalueret disse. Og nu skal dagtilbudslederne og de faglige fyrtårne stå i spidsen for, at læringsmiljøet i endnu højere grad medtænker børnenes perspektiv og deltagelse.
”I Furesø bliver børnene mødt af uddannede pædagoger, der sørger for trygge, udviklende og sjove legemiljøer. Jeg glæder mig over, at de er blevet udfordret fagligt og kan skabe endnu stærkere og sjovere læringsmiljøer for børnene. Vi skal hele tiden sikre, at børnenes perspektiv og deltagelse er i centrum, så de styrkes i troen på, at de selv og sammen med deres kammerater kan udrette ting,” siger Bettina Ugelvig Møller (A), formand for udvalg for dagtilbud og familier.
Fakta
- Alle dagtilbudsledere og 1-2 pædagoger fra hvert dagtilbud har gennemført et diplommodul i ”den styrkede pædagogiske læreplan”. I sommeren 2018 justerede Christiansborg dagtilbudsloven og indførte "den styrkede pædagogiske læreplan", der er et nyt fælles pædagogisk grundlag. For dagtilbudsledere kan modulet blive en del af deres diplom i ledelse. Ledere og pædagoger har sideløbende haft hjemmeopgaver, som bl.a. har involveret resten af medarbejderne.
Kontakter
Formand for udvalg for dagtilbud og familier Bettina Ugelvig Møller (A), e-mail: bum1@furesoe.dk, tlf. 7216 5909
Louise Suhr Christensen, pædagogisk koordinator og fagligt fyrtårn i Stavnsholt Børnehus: tlf. 7216 4161, e-mail: loch@furesoe.dk
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
Furesøs skolebørn har 3. højest trivsel i Danmark13.6.2025 13:44:00 CEST | Pressemeddelelse
National trivselsmåling viser, at Furesøs 4.-9. klasseelever i kommunens folkeskoler har 3. højest trivsel i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum