Furesøs pædagoger gennemfører diplomuddannelse
I sommeren 2018 justerede Christiansborg dagtilbudsloven og indførte den styrkede pædagogiske læreplan, der er et nyt fælles pædagogisk grundlag omkring fx leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb. Sammen med vedtagelsen fulgte der puljepenge til hver kommune til opkvalificering af pædagoger.
Furesø valgte at give ledere og 1-2 pædagoger fra hvert dagtilbud en kompetencegivende uddannelse og skabe faglige fyrtårne, der kan stå i spidsen for at skabe udviklende læringsforløb, der i endnu højere grad tænker børnenes perspektiv og deltagelse med. De afsluttede alle uddannelsen i slutningen af juni.
Vi har hver en brik af barnet
"Diplomuddannelsen har styrket vores fælles faglige sprog og hjulpet os til at være mere nysgerrige på børnenes perspektiver og til at gå i dialog med hinandens praksis og de intentioner, vi har. Jeg har fået en god ballast til at medinddrage mine kollegaer, siger Louise Suhr Christensen, der er pædagogisk koordinator og fagligt fyrtårn i Stavnsholt Børnehus.
"I forhold til samarbejdet med forældrene har jeg fået blik for, at vi sammen skal udvikle partnerskaber. Vi har hver især kun en brik, som tilsammen giver et helt billede af barnet," fortæller hun.
Faglige fyrtårne
Mette Lykke Gravgaard er lektor på Københavns Professionshøjskole og underviste på diplomuddannelsen. Hun fortæller, at både de faglige fyrtårne og dagtilbudslederen har lært at stå i spidsen for at omsætte og realisere den styrkede pædagogiske læreplan.
"De faglige fyrtårne har gennem uddannelsesforløbet vist, at de kan tilegne sig ny faglig viden og omsætte den til praksis til glæde og gavn for børnene i dagtilbuddene. De er alle nu uddannet til at organisere det pædagogiske læringsmiljø og skabe stærke faglige fællesskaber med kollegaerne," siger Mette Lykke Gravgaard.
Dagtilbudslederne har især arbejdet med evalueringskulturen. De har formuleret antagelser om hvad pædagogiske indsatser betyder for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og har efterfølgende evalueret disse for at skabe de bedste forløb for børnene.
Med uddannelsesløftet vil de yngste børn i Furesø opleve, at læringsmiljøet i endnu højere grad medtænker deres perspektiv og deltagelse.
"I Furesø bliver børnene mødt af uddannede pædagoger, der sørger for trygge, udviklende og sjove legemiljøer. Jeg glæder mig over, at de er blevet udfordret fagligt og kan skabe endnu stærkere og sjovere læringsmiljøer for børnene. Vi skal hele tiden sikre, at børnenes perspektiv og deltagelse er i centrum, så de styrkes i troen på, at de selv og sammen med deres kammerater kan udrette ting," siger Bettina Ugelvig Møller (A), formand for udvalg for dagtilbud og familier.
Fakta
- I sommeren 2018 justerede Christiansborg dagtilbudsloven og indførte den styrkede læreplan, der er et nyt fælles pædagogisk grundlag. Sammen med vedtagelsen fulgte der puljepenge til hver kommune til opkvalificering af pædagogiske medarbejdere.
- Alle Furesøs dagtilbudsledere og 1-2 pædagoger fra hvert dagtilbud har gennemført et diplommodul i "den styrkede læreplan". For dagtilbudsledere kan modulet blive en del af deres diplom i ledelse. Ledere og pædagoger har sideløbende haft hjemmeopgaver, som bl.a. har involveret resten af medarbejderne.
Kontakter
• Formand for udvalg for dagtilbud og familier Bettina Ugelvig Møller (A), e-mail: bum1@furesoe.dk, tlf. 7216 5909
• Louise Suhr Christensen, pædagogisk koordinator og fagligt fyrtårn i Stavnsholt Børnehus: tlf. 7216 4161, e-mail: loch@furesoe.dk
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Ny borgerådgiver til Furesø Kommune4.6.2025 12:31:47 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. august begynder en ny borgerrådgiver i Furesø Kommune. Hans fornemmeste opgave bliver at rådgive og vejlede borgere, der oplever problemer med kommunen.
En helt ny måde at gå i skole på2.6.2025 14:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 27. maj en model for Juniormesterlære, der skal give eleverne i Furesø mulighed for at skifte bøger og computer ud med undervisning i en virksomhed to dage om ugen.
Furesø indfører faste teams for ældre i eget hjem28.5.2025 12:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra midt i maj vil ældre borgere, der modtager hjemmehjælp, i højere grad møde det samme team af medarbejdere i den daglige pleje. Det skyldes, at hjælp og pleje til kommunens ældre borgere fremover organiseres i faste, tværfaglige teams. Målet er at skabe større kontinuitet og tryghed for både borgere og medarbejdere.
Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbud på Bofællesskabet Svanepunktet20.5.2025 15:41:04 CEST | Pressemeddelelse
En fokuseret indsats på Bofællesskabet Svanepunktet har haft en positiv effekt på patientsikkerheden. Dette blev bekræftet, da Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et opfølgende tilsyn på bofællesskabet i april 2025. I deres afgørelse fremhæver styrelsen, at Bofællesskabet Svanepunktet har arbejdet målrettet med at bringe de sundhedsfaglige forhold i orden, og at alle målepunkter var opfyldte.
Gode råd til at spare energi, penge og CO2 – når fjernvarme ikke er en mulighed19.5.2025 09:35:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør man som boligejer uden for fjernvarmeplanlagte områder, hvis man gerne vil spare energi, penge og CO2? Menuen stod på varmepumper, jordvarme og solceller ved kommunens første informationsmøde i 2025 om driftssikre, stabile og klimavenlige varmekilder. Flere møder er på vej i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum