Hvordan har hellige steder formet islams kollektive hukommelse?

Hver dag fem gange om dagen vender millioner af muslimer ansigtet mod Mekka, når de skal bede. Den saudiarabiske by, hvor muslimernes profet Muhammed efter sigende blev født og levede de første mange år af sit liv, har kæmpe betydning i islam.
Det samme har den næsthelligste by Medina, som også ligger i Saudi-Arabien, og hvor Muhammed ligger begravet.
Men i Koranen spiller disse to vigtigste hellige steder faktisk kun en mindre rolle, og i de tidligste manuskripter af Koranen står der ikke noget om, hvorvidt Koranens kapitler er blevet til i enten Mekka eller Medina.
I sit nye forskningsprojekt ‘Conceptualizing Space in the Qur’ān and the Early Islamic Tradition: The Forming of a Collective Memory’ skal ph.d. fra Aarhus Universitet Mette Bjerregaard Mortensen sammen med forskere fra Université Libre i Bruxelles undersøge, hvordan Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi i den allertidligste islam.
Mere præcist de første cirka 150 år islam eksisterede.
- Det her projekt vil både give os en øget forståelse af den tidlige islamiske traditions udvikling og konsolidering, men også af hvad der gør en religion levedygtig. Hvad gør, at identitet og kollektiv hukommelse kan opretholdes?, spørger hun.
Hypotesen er, at de hellige steder spiller en vigtig rolle for dannelsen og opretholdelsen af en kulturel og religiøs identitet og en kollektiv hukommelse. I et religionshistorisk perspektiv er projektet interessant, fordi det vil give en større viden om, hvordan religiøs identitet skabes, forankres og forandres gennem tiden.
I projektet skal Mette Bjerregaard Mortensen beskæftige sig med Koranen såvel som senere islamiske og ikke-islamiske kilder, der blandt andet handler om Muhammeds liv og åbenbaringer.
Ud fra det vil hun kunne undersøge, hvorvidt og hvordan de hellige steder Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi, og hvad de har betydet for dannelsen af en særegen islamisk identitet.
Fra ikke at være nævnt ret meget i de tidligste udgaver af Koranen til i dag at være helt centralt i islam og i de fleste troende muslimers hverdag.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Linnemann JohanssonPressemedarbejder
Tlf:72318931mljo@ufm.dkBilleder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum