
Sporty, stilig og økonomisk: Ny Opel Corsa

- Sjov at køre: avancerede motorer, lav siddeposition og sporty køreegenskaber
- Effektiv: lavere vægt og lavere brændstofforbrug
- Fire udstyrsniveauer: bl.a. en særlig sporty GS Line og en komfortabel Elegance
- Opel DNA: adaptiv IntelliLux LED matrix forlygter og sæder med massagefunktion
- Teknologi for alle: 8-trins automatgear og avancerede køreassistentsystemer
Nye motorer: Ideel balance mellem effektivitet og performance
Målsætningen for motorprogrammet i den nye Corsa er at tilbyde kunderne den optimale balance mellem effektivitet og køreglæde. Sammenlignet med det nuværende motorprogram, vil de nye motorer tilbyde en betragtelig reduktion af brændstofforbrug og emissioner, samtidig med at ydelsen forbliver den samme.
Motorprogrammet består af tre forskellige benzinmotorer samt en dieselmotor, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne.
Benzin, 3-cylindret 1.2 L:
75 hk med manuel 5-trins gearkasse
100 hk og 205 Nm med enten 6-trins manuel gearkasse eller EAT8 automatgearkasse
130 hk og 230 Nm 8-trins automatgearkasse
Diesel, 4-cylindret 1.5 L:
102 hk og 250 Nm med manuel 6-trins gearkasse
Dieselmotoren er udstyret med et effektivt efterbehandlingssystem til reduktion af emissioner, der består af en SCR katalysator, partikelfilter og et AdBlue indsprøjtningssystem, som er bygget sammen i én enhed og er placeret så tæt på motoren som muligt.
En letvægter på under 1.000 kg
Med en egenvægt på 980 kg placerer den letteste udgave af den nye Corsa sig blandt letvægterne i sin klasse. Sammenlignet med forgængeren er det lig med en vægtreduktion på hele 108 kg, hvilket bidrager betragteligt til de dynamiske køreegenskaber. Der er således opnået en reduktion på næsten 10 % på trods af, at længden på 4.06 meter er bevaret. Karosseriet er blevet ca. 40 kg lettere, motorhjelmen i aluminium er 2,4 kg lettere og under motorhjelmen giver den 3-cylindrede motor en besparelse på 15 kg. Også sæderne har været på diæt, hvilket har givet et samlet vægttab på 10 kg for både for- og bagsæderne.
Den nye Corsa har et sporty design, der signaler dynamik og det understreges på versionen med tofarvet lak. Taglinjen er 48 mm lavere end forgængeren, hvilket giver et coupé-look uden at tage loftshøjde fra føreren og passageren. Føreren sidder 28 mm lavere og bag rattet opleves en præcis styring og dynamiske køreegenskaber, der bl.a. drager fordel af et lavere tyngdepunkt.
Teknologi for alle: avancerede køreassistentsystemer og matrix lys
Den nye Corsa tilbyder teknologier og køreassistentsystemer, som kunderne normalt vil opleve i biler i de større klasser. Det ultimative eksempel på dette er Opels avancerede LED matrix-forlygter, der for første gang introduceres i miniklassen. De adaptive LED matrix-forlygter giver langt lys hele tiden uden at blænde og tilpasser konstant lyset til trafiksituationen og omgivelserne – det betyder helt konkret, at matrix-lygterne blænder ned i netop de vinkler, hvor der kommer andre biler.
Udvalget af sikkerhedsfeatures er omfattende og giver mulighed for et sikkerhedsniveau, der løfter barren for Corsa. Skiltegenkendelse, adaptiv fartpilot, aktiv blindvinkelalarm, vejbaneassistent og diverse parkeringsassistenter er blot nogle af de køreassistentsystemer, der understreger Opels intention og målsætning om at demokratisere den teknologiske udvikling og bringe avanceret teknologi ind i miniklassen.
Dette opleves også i kabinen, hvor både fører og passagerer kan nyde godt af en ny generation af infotainment system, der indbefatter Multimedia Radio, Mulitmedia Navi med 7” touch skærm og på topniveau Multimedia Navi Pro med 10” touch skærm.
Sporty eller elegant?
Den nye Corsa kommer i fire forskellige udstyrsniveauer. Selv i basisversionen er det muligt at udstyre Corsa med typiske Opel features som varme i rattet og lædersæder med varme med massagefunktion (førersædet). Af køreassistentsystemer kan bl.a. nævnes front kollision advarselssystem, intelligent fartpilot, vejbaneassistent og skiltegenkendelse. Ud over basisversionen vil der være Corsa Edition, som har tilført lidt mere af det hele, Corsa Elegance, hvor navnet i sig selv fortæller, at her er kælet for detaljerne med udstyr som LED forlygter, kromdetaljer og lækre syninger. Endelig understreger GS Line den sporty karakter både indvendigt og udvendigt. Der er sportssæder til både fører og passager, aluminium pedaler, røde dekorationsdetaljer på instrumentbordet og i indtrækket. Udvendigt har den udstødningsrør i krom og særlige sporty kofangere både for og bag. B-stolpen er i sort højglans lak og der er forskellige personaliseringsmuligheder med bl.a. tofarvet lak.
Den nye Corsa har verdenspremiere til september ved IAA i Frankfurt og bliver introduceret på det danske marked i slutningen af 2019.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Langsig SørensenHead of Group PR
Tlf:21725172hbs@kwbruun.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Opel Danmark
Opel Danmark er 1. december 2018 blevet opkøbt af Interdan Bil A/S.
Opel Danmark skifter i den forbindelse navn til K.W. Bruun Automotive A/S, der er et datterselskab under Interdan Bil A/S.
Opel sætter standarden.
Hos K.W. Bruun Automotive A/S er kunden i centrum. Vores mål er at sikre kunden en god oplevelse med Opel, fra den første prøvetur til købet af den næste Opel.
Alle kæmper kort sagt for at sikre: kvalitet og gode oplevelser – hele vejen!
Følg pressemeddelelser fra Opel Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Opel Danmark
Back to The Future: Opel Manta bliver elektrificeret18.3.2021 12:11:03 CET | Pressemeddelelse
Inden udgangen af 2024, vil hele Opels modelprogram blive tilbudt i en elektrificeret udgave. Det nyeste skud på stammen er Mokka-e, der lander i Danmark til foråret. Mokka er den første Opel, der blev introduceret med det nye Opel ansigt Opel Vizor. Vizor-fronten er stærkt inspireret af den klassiske Opel Mantas frontparti fra 1970. Men nu er tingene vendt på hovedet. Opel løfter det første slør for et spændende nyt elektrisk projekt, hvor Manta inspireres af Mokka-e: Opel Manta GSe ElektroMOD.
Priser på den nye Opel Mokka4.3.2021 13:29:38 CET | Pressemeddelelse
Opel Danmark er klar med priser på den nye Opel Mokka. Mokka lander hos forhandlerne i april måned og repræsenterer en ny æra i Opels 122 årige historie. Opel Mokka er kort og godt Det Nye Opel både internationalt og i Danmark og skal vise vejen for de fremtidige modeller. Den fås med benzin, diesel og el til priser fra 199.990 kroner.
Vivaro-e introduceres i Danmark – og timingen er perfekt!1.3.2021 14:24:18 CET | Pressemeddelelse
Med introduktionen af den nye Movano-e i slutningen af året, er hele Opels varebilsprogram elektrificeret. Combo-e (International Van of The Year 2019), Vivaro-e (International Van of The Year 2021) og Movano-e, dækker alt fra pizzaudbringning til tung materialekørsel på byggepladser. Der er ikke mange bilproducenter, der tilbyder erhvervslivet et så komplet elektrisk varebilsprogram og det er derfor med store forventninger, at Opel Danmark introducerer Vivaro-e til Danmark.
Kompromiløs E-mobilitet: Ny Opel Combo-e20.1.2021 09:25:09 CET | Pressemeddelelse
Opel Combo-e kender sin besøgstid. CO2-udledning har politikernes og befolkningens bevågenhed og Danmark har sat som klimamål frem mod 2030, at nedbringe den nuværende årlige CO2-udledning med 70%. Emissionskravene i de større danske byer bliver til stadighed skærpet og kravene til kørsel i miljøzonerne, vil kun blive højere i fremtiden. Med Opel Combo-e kan man trygt kigge ind i en fremtid med restriktioner på benzin- og dieselbiler, for Combo-e kører på el, uden at gå på kompromis med kørekomfort eller varerum.
Opel digitalt nytårssalg fra 2. og 3. januar: Stærke tilbud og en ren danmarkspremiere29.12.2020 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Opel skyder det nye år ind med et brag af et nytårssalg, der som noget helt nyt foregår online. I år har Opel fokus på den grønne omstilling. Vinderen af ”Golden Steering Wheel 2020”, Opel Corsa-e, har danmarkspremiere og Grandland X Plug-in Hybrid charmerer med plug-in hybrid-teknologi og plads til familien. Opel Corsa, der også vandt AutoBest prisen som bedste køb i 2020, bl.a. for sit flotte design, gode køreegenskaber og muligheden for at vælge Corsa med benzin, diesel eller el, er til årets nytårssalg skarpt prissat.