Forskere skal kortlægge debatten i de danske aviser fra 1908-2018

For første gang skal danske forskere undersøge, hvordan den offentlige debat i de danske aviser har udviklet sig i takt med, at partipressen blev til omnibuspresse, og omnibuspressen blev mere og mere økonomisk presset af faldende oplagstal.
- Vi har mange undersøgelser af, hvordan nyheder og journalistik har udviklet sig gennem tiden, men vi ved meget lidt om, hvordan debat og navnestof har udviklet sig, siger professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab Ida Willig fra Roskilde Universitet.
Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Cultural Publics. A study of the opinion- and people’s pages of Danish Newspapers from 1908-2018’, som har fået støtte fra Danmarks Frie forskningsfond.
I projektet skal hun sammen med forskere fra forskellige faglige baggrunde i etnologi, sociologi, retorik og politologi læse debat- og navnestof i danske regionale og landsdækkende aviser fra 1908-2018.
Ud fra den enorme gennemgang vil de undersøge, om der er nogle mønstre i, hvem der kommer til orde i debatten, hvad debatten handler om, hvordan tonen er, og hvem der fremhæves i navnesektionerne i forbindelse med fødselsdage, dødsfald og jubilæer.
- Der er mange ting, som vi måske tror, vi har en idé om, men som vi reelt ikke ved, fordi det ikke er blevet undersøgt: Er der kommet flere kvinder på debat- og navnesiderne, er tonen blevet hårdere, er der flere almindelige mennesker, der kommer til orde? siger Ida Willig.
Det enorme datamateriale vil være en guldgrube for videre forskning, hvor man vil kunne dykke ned i alverdens interessante spørgsmål, om hvordan offentligheden i de danske aviser har forandret sig, og hvilken betydning det har for debatten.
Hvis det viser sig, at flere “almindelige” mennesker kommer til orde, er det så med til at kvalificere den offentlige debat, fordi flere deltager, eller bliver fakta undermineret af fake news, fordi flere kommer ud med deres version af virkeligheden?
- Vi håber, at forskningen både kan spille ind i forhold til aktuelle debatter om journalistikkens rolle, kultureliter og avisernes demokratiske mandat og kaste nyt lys over historien og på den måde give større forståelse af, hvor vi står i dag, siger Ida Willig.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Linnemann JohanssonPressemedarbejder
Tlf:72318931mljo@ufm.dkBilleder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nyt opslag af frie midler offentliggjort4.6.2025 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 er nu offentliggjort. Opslaget er struktureret på en ny måde, hvor den vigtigste information om hvert af de enkelte virkemidler nu er samlet. Opslaget indeholder også andre ændringer, bl.a. ændres fondens eksterne bedømmelse, og for nogle virkemidler hæves beløbsrammen.
Forskning i verdensklasse støttet med 1,9 mia. kr. i 202420.5.2025 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Læs Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport for 2024 og få indblik i aktiviteter, resultater og økonomi.
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum