Aalborg Universitet får nye medlemmer i bestyrelsen

Aalborg Universitet (AAU) har udpeget André Rogaczewski og Claus Kim Holstein som nye eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse. De to nye bestyrelsesmedlemmer kommer begge med mangeårig topledelseserfaring inden for erhvervslivet, og de supplerer med hver deres kompetencer og profil den øvrige bestyrelse.
André Rogaczewski er administrerende direktør for og medstifter af Netcompany. Han er valgt, fordi han har stærke kompetencer inden for innovation og ledelse. Desuden supplerer han den eksisterende bestyrelse på kompetencer inden for it og digitalisering og bringer desuden erfaringer fra bl.a. Disruptionrådet ind i AAU’s bestyrelse.
- AAU er en grundpille i forhold til Danmarks kompetencer og landets fremtid i forhold til at skabe grundlag for fortsat velstand og vækst. Jeg glæder mig meget til at bidrage til universitetets fortsatte gode udvikling. Jeg er jo bysbarn og selv dimitteret fra AAU, så jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi på AAU hele tiden er på forkant med udviklingen og forstår at uddanne nogle af verdens dygtigste og mest relevante kandidater samtidig med, at vi knytter tætte bånd til erhvervslivet, siger André Rogaczewski.
Med Claus Kim Holstein får AAU et bestyrelsesmedlem med stærke kompetencer inden for strategi og organisationsudvikling. Claus Kim Holstein er administrerende direktør for Aalborg Havn A/S og har dermed udgangspunkt i regionen, men med udsyn til hele verden. Han har som et hovedmål at skabe mange spændende og velbetalte jobs i og omkring Aalborg, der kan fastholde de studerende i området efter endt uddannelse.
- Jeg er stolt over nu at være en del af bestyrelsesteamet på AAU og går ydmygt til opgaven. Jeg har et særligt fokus på videnoverførsel mellem AAU og det øvrige samfund, men jeg har også blik for den rolle AAU skal spille i forhold til verdenssamfundet. Jeg elsker og er stolt af AAU. Ikke kun for det, AAU er for kulturen og for mig, men også for de fantastiske resultater institutionen allerede har nået, fortæller Claus Kim Holstein.
André Rogaczewski afløser Torben Möger Pedersen, som tidligere på året trådte ud af bestyrelsen. Claus Kim Holstein afløser Grimur Lund, hvis post i bestyrelsen udløber 31. januar 2020.
Fakta:
Aalborg Universitets bestyrelse er sammensat af 11 medlemmer, hvoraf seks medlemmer er eksterne. To medlemmer er valgt af og blandt universitetets videnskabelige personale, ét medlem er valgt af og blandt det teknisk-administrative personale, og to medlemmer valgt af og blandt de studerende.
André Rogaczewski er udpeget for perioden 1. juli 2019-30. juni 2023, og Claus Kim Holstein er udpeget for perioden 1. februar 2020-31. januar 2024.
Nøgleord
Kontakter
Bo Jeppesen, strategisk rådgiver, boje@adm.aau.dk, tlf. 61 40 40 61
Billeder


Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
Flest kvinder får KOL – men behandlingen bygger på mænd28.4.2025 09:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder end mænd bliver ramt af KOL, men alligevel bygger det meste af den viden, vi har om sygdommen, primært på mandlige patienter. Det vil forskere fra Aalborg Universitet nu ændre med et nyt forskningsprojekt, der dykker ned i kønsforskelle i sygdomsforløbet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum