Niras A/S

Danskerne skal dyrke bæredygtige nyttehaver til søs

Del
Hav-køkkenhaver vinder frem overalt langs de danske kyster. Projekt Havhøst skal udbrede ideen om de havbaserede nyttehaver, hvor private eller foreninger dyrker fx blåmuslinger, østers og tang efter bæredygtige metoder.

Man skal helt tæt på for at se dem. Som eneste bevis for, at her sker der noget under havoverfladen, vugger de blå pontoner i bølgerne i Ebeltoft Vig. Dykker man ned under vandet, finder man Havhaven. En maritim nyttehave hvor der bliver dyrket tang, østers og muslinger til privat forbrug. Havhaven Ebeltoft Vig er en del af fundamentet i Projekt Havhøst. Et nyt projekt der skal styrke samarbejdet mellem eksisterende, maritime nyttehaver og sørge for, at der kommer nye haver rundt omkring i Danmark.

Foreningen bag Projekt Havhøst ønsker samtidig at udbrede kendskabet til havhaverne og inviterer fx skoleklasser til arrangementer, hvor børnene får en bedre forståelse for havets spiselige ressourcer og den bæredygtige udnyttelse af det marine råvaregrundlag. Som del af netværket bliver der også afholdt netværksmøder og udviklet forskellige værktøjer, der gør det lettere og sjovere at etablere havhaver.

Danmarks første havhave
Manden bag selve hav-køkkenhave konceptet er Per Andersen, seniorspecialist hos NIRAS. Per Andersen er marinbiolog og arbejder til dagligt med overvågning af de danske farvande både for den kommercielle muslingeindustri men også for bl.a. havbrug og Miljøstyrelsen. Privat har Per Andersen været med til at starte den første havhave i Ebeltoft Vig og Fjord Haverne i Limfjorden.

I Havhaven Ebeltoft Vig har op mod 100 borgere siden 2012 dyrket muslinger og tang til eget forbrug. Havhaven samler dermed en række fastboere og sommerhusejere om en fælles interesse for havets spisekammer. Men foreningen er meget mere end en skaldyrs- og tangklub. Foreningens aktiviteter har nemlig bidraget til at styrke og udvikle det lokale miljø på Ebeltoft Havn.

”Havhaven interagerer med det lokale miljø og får den maritime kulturarv til at leve videre. Vi medvirker ved forskellige kystfestivaler og inviterer selv til madlavningsarrangementer, foredrag og ekskursioner”, fortæller Per Andersen, som også er bestyrelsesmedlem i foreningen Havhaven Ebeltoft Vig.

Læs hele pressemeddelelsen på niras.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

Ansvarlig vandforvaltning er nøglen til industriens samfundsansvar og langsigtede drift10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny rapport peger på, at fødevare- og life science-producenter i Danmark i stigende grad bør tage ansvar for deres vandforbrug og spildevandshåndtering – ikke kun for at sikre stabil drift, men også for at mindske deres påvirkning på biodiversitet og lokale vandmiljøer. Øget vandindvinding og udledning fra industrien stiller nye krav til, hvordan virksomheder balancerer produktion med miljøhensyn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye