
Uddannelse: Cecilie vil sikre ejendomsret til kvinder i udviklingslande

I sit virke som landinspektør har Cecilie Ravn-Christensen arbejdet for at fremme kvinders rettigheder og komme fattigdom i udviklingslande til livs. Hendes interesse for fagets internationale aspekter har ført hende til verdens fjernere afkroge, og netop eventyrene i udlandet kombineret med de klassiske og håndgribelige landinspektørydelser danner rammen for hendes hverdag.
– Én dag arbejder jeg med ekspropriation og vejudvidelsesprojekter og forhandler med den enkelte grundejer, og en anden arbejder jeg på at afskaffe global fattigdom. Spændet er enormt, og det er fantastisk, at der både er fokus på konkrete løsninger og globale perspektiver, fortæller Cecilie Ravn-Christensen.
Ejendomsret bekæmper fattigdom
Som nyuddannet landinspektør var Cecilie ansat hos FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), hvor hun arbejdede for at sikre ejendomsret til bønder – ikke mindst kvinder – i udviklingslande. Mange steder især i Afrika og Asien er landbrugsjord nemlig uhensigtsmæssigt fordelt og med begrænset dokumentation af ejendomsret.
– For omkring 70 procent af verdens befolkning er der ikke velfungerende systemer, der sikrer borgernes ejendomsret. For eksempel i Uganda er der stammesamfund, hvor kvinder ikke kan eje jord, og selvom det er kvinden, der dyrker jorden, er det sønnen, der arver, hvis manden dør. Der er også bønder, der har nedarvet jord uden papirer eller med et skøde, der ikke anerkendes nationalt, fortæller Cecilie Ravn-Christensen og uddyber:
– Det betyder, at staten i nogle tilfælde kan råde over og bortsælge ejendom, som burde være ejet af lokale bønder. Hvis bonden selv bestemmer over jorden, giver det – foruden en sikker adgang til fødevarer og tag over hovedet – ligeledes et langt større incitament til at dyrke jorden mere bæredygtigt og langsigtet, og det kan være med til at skubbe gang i væksten i mange udviklingslande. Derfor er det så vigtigt at få systemer op at køre, hvor ejerskab er juridisk dokumenteret.
Forpligtet over for verden
I dag er Cecilie landinspektør hos danske LE34, der arbejder målrettet med FN’s 17 verdensmål, hvor hun kan bringe sine internationale kompetencer i spil. Og ifølge hende følger der et vist ansvar med virksomhedens mere end 200 års lange erfaring med ejendomsregistrering for at bidrage bedst muligt til verdenssamfundet.
– Principperne fra det danske ejendomsretslige system er unikke, og dem bør vi gøre, hvad vi kan for at udbrede. Vi har i øjeblikket flere projekter i støbeskeen, hvor vi forventer at kunne bidrage med ejendomsretslige løsninger inden længe. Inden for tre til fem år forventer vi at etablere en afdeling, der udelukkende arbejder med internationale aspekter med udgangspunkt i verdensmålene, siger Cecilie Ravn-Christensen.
– Vi har især fokus på delmål 1.4 og 2.3 af FN’s verdensmål, der direkte hænger sammen med at sikre borgeres ret til ejendom. Det er her, jeg kan brænde igennem med min faglighed, og det giver altså mening at gå på arbejde og gøre mit til at bekæmpe fattigdom og sult i verden, afslutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 81 72 89 01
oar@epicent.dk
Billeder


Links
Information om LE34
LE34 er med 25 kontorer og over 370 medarbejdere Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015.
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Boom i sommerhussalg kan give flere skeltvister – sådan undgår du nabostrid7.7.2021 08:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Pandemien har fået danskerne til at købe sommerhuse som aldrig før, men uklare grænser kan skabe nabostridigheder i sommerhusområderne. Få fagmandens fem råd til at undgå tvister på tværs af skel.
LE34 vinder seksårig kontrakt med Aarhus Vand6.7.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Vand har netop indgået en seksårig rammeaftale med landinspektørfirmaet LE34. Dermed får LE34 en central placering i det ambitiøse VandPartner-samarbejde, der ikke kun sikrer rent drikkevand og korrekt håndtering af spildevand herhjemme, men også globalt.
LE34 i Viborg vinder stor rammeaftale med Evida11.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida med hovedsæde i Viborg. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
LE34 vinder stor rammeaftale med Evida6.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største landinspektørfirma, LE34, har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
Dansk mobil-teknologi sikrer bedre spildevandshåndtering til gavn for sundheden i Ghana15.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune deltager i et dansk-ghanesisk samarbejde, hvor dansk GIS-teknologi skal sikre bedre vandkvalitet og mere drikkevand i byen Tema i Ghana. Projektet vidner om et stort dansk eksportpotentiale i fremtiden.