Furesø Kommune

Parkeringsforhold for både cykler og biler forbedres ved Farum Station

Del
Biltrafikken mod hovedstaden tager til og flere, og flere borgere vælger at tage toget fra Farum Station. Derfor samarbejder DSB og Furesø Kommune nu om at forbedre p-forholdene for cykler og biler.

Mange s-togbrugere finder dagligt plads til bilen ved Farum Station, på de små nærliggende villaveje og på Stationsvej. Desværre parkerer mange ulovligt og er med til at skabe farlige situationer og gene ikke mindst for beboerne i området.

Furesø Kommune har derfor i samarbejde med DSB og MOVIA indgået et samarbejde om at finde flere p-pladser ved stationen.

I 2019 vil DSB renovere stationsområdet, forbedre cykelparkeringen og renovere taget over busstopstederne. På perronerne erstattes taget af buslæskærme.

Målet er, at der i 2020 vil været etableret 35 nye parkeringspladser i forlængelse af den eksisterende p-plads. Det hele vil blive projekteret i år, og 15 af pladserne vil være klar inden udgangen af 2019.

Udgifterne til projektet vil blive afholdt af DSB og Furesø kommune, og kommunen vil også se på, hvordan der på sigt kan blive skabt flere p-pladser i området.

”Jeg er glad for, at der endelig kommer flere parkeringspladser ved Farum Station, så der kommer bedre mulighed for at bruge den offentlige transport til glæde for miljøet og borgerne i Furesø Kommune,” siger Lene Bang (A) om beslutningen i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.

For gode p-forhold kan dog også give øget pres på området.   

”Det giver mindre forurening og mindre støj i Furesø Kommune, når flere tager toget. Vi skal dog ikke skabe så mange p-pladser, at det tiltrækker for mange biler, men i stedet også gøre det lettere at stille cyklen ved stationen eller tage bussen”, siger hun.

Nøgleord

Kontakter

Lene Bang (A), medlem af Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, e-mail: lba1@furesoe.dk, tlf.: 2148 2223

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Udvalget for Ældre og Sundhed om ældreområdet7.8.2025 09:09:46 CEST | Pressemeddelelse

Som medlemmer af Ældre og Sundhedsudvalget er vi meget berørte over den seneste tids artikler om hændelser på Lillevang Plejecenter. Vi anerkender til fulde familiernes oplevelser af, at deres forventninger til plejehjemmet ikke er opfyldt. Vi har bedt forvaltningen om at gennemgå de fejl, der er sket, og gøre alt for at tage lære og undgå gentagelse. Borgerne og deres pårørende skal være trygge ved ældreplejen i Furesø. Derfor har vi også bedt forvaltningen om her og nu at prioritere ekstra midler til at forbedre indsatsen. Konkret foreslår vi, at vi afsætter ressourcer til flere sundhedsfaglige medarbejdere primært på vores plejehjem, så vi målrettet kan arbejde med at løfte kvaliteten. Vi vil også foreslå byrådet, at vi afsætter en pulje til kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Vores dygtige medarbejdere skal have bedre redskaber til at løse de komplekse opgaver, de står overfor. Antallet af beboere med demens stiger, og medarbejderne skal have den nødvendige kompeten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye