Kombardo Expressen får egen app

Kort før Kombardo Expressen kan fejre sin to års fødselsdag, så bliver det nu endnu nemmere at tage den hurtige busforbindelse fra Aarhus, Aalborg eller Rønne mod København. En app til IOS er netop frigivet til de mange gæster, som er strømmet til hurtigbussen.
Med den nye app kan du booke eller ombooke din billet på alle Kombardo Expressens ruter, du kan tilføje ekstra bagage eller sikre dig, at du kommer til at sidde forrest i bussen eller ved siden af en rejsemakker.
”Kombardo Expressen er på ganske kort tid blevet en succes. Konceptet med bus og færge er blevet godt modtaget, og antallet af passagerer er hele tiden stigende”, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Kombardo Expressen er et samarbejde mellem Herning Turist og Molslinjen. Første tur blev kørt mellem Aarhus og København i juli 2017, og siden er der kommet ruter til hovedstaden fra Aalborg og Rønne. Alle ruter er direkte kun med stop på færgerne over Kattegat eller Østersøen.
Hos Herning Turist er direktør Ronny Gasbjerg også glad for den nye app.
”Vores koncept er enkelt og derfor populært. Med denne app giver vi vores gæster nye og endnu bedre muligheder for at planlægge deres bustur til eller fra København, helt som de vil have den”, siger Ronny Gasbjerg.
App’en hedder ’KOMBARDO EXPRESSEN’ og findes til iOS i App Store. En version til Android er på vej senere på året.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Links
Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne op mod otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger19.6.2025 09:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Lydbølgerne skal sænke sig på de danske færger. Derfor går rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne, som skal få passagerer og færgernes besætninger til at tale pænt til hinanden.
Molslinjens nyeste elfærge i drift14.6.2025 11:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland. Færgen sejler sin første tur fra Kalundborg klokken 07.45 på mandag den 16. juni 2025.
Molslinjens nye elfærge sejlede i havn i Kalundborg i morges3.6.2025 10:53:18 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens elfærge, Nerthus, afsluttede i dag en næsten tre uger lang hjemsejlads fra værftet i Tyrkiet. I skønt dansk sommervejr lagde færgen til kaj i Kalundborg, hvor et intenst program nu begynder for at få færgen klar til drift den 16. juni.
Efter 10 år: Nu er det slut med Kombardo-sangen2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2015 er den klassiske kombardo-sang blevet afspillet, hver gang en af Molslinjens hurtigfærger på Kattegat nåede i havn. Sangen har lydt mere end 80.000 gange og næsten 32 millioner rejsende har lagt ører til sangen. Nu er det slut og en ny Kombardo-sang er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum