Nye el-regler træder i kraft: Elektrikere håber på øget sikkerhed

Den 1. juli 2019 er en vigtig skæringsdato for aktørerne i elbranchen. Her er det endegyldigt slut med at bruge reglerne i den gamle stærkstrømsbekendtgørelse, skriver fagbladet Elektrikeren. Efter en toårig overgangsperiode, hvor man både har kunnet arbejde efter gamle og nye regler, skal alt el-arbejde foregå efter bekendtgørelserne i den nye el-sikkerhedslov.
Den medfører, at elektrikerne og elbranchen går fra at skulle forholde sig til en bekendtgørelse i ’stærkstrømsloven’ på omkring 400 sider til en på omkring 14, hvor der henvises til en lang række fælles internationale standarder. Den nye el-sikkerhedslov blev vedtaget i Folketinget i 2015 på baggrund af den daværende regerings aftale med Venstre om Vækstpakke 2014.
- Nu er det jo ikke fordi, der sker ændringer i Ohms lov eller noget i den retning, men vi skal nok begynde at tænke anderledes og lidt mere selvstændigt, når en elinstallation skal udføres. Det bliver som sådan ikke mere kompliceret, men mere en anderledes måde at arbejde med elinstallationer på, forklarer forbundssekretær i Dansk El-Forbund Flemming Warth.
I forbindelse med de nye el-regler er der også ændret på uddannelseskravene, når der gælder det, som i branchen omtales som ’L-AUS-arbejde’: Arbejde på eller nær spænding. Hvor man som medarbejder tidligere har kunne ’nøjes’ med et årligt lovpligtigt kursus i L-AUS-bestemmelserne, skal arbejdsgiverne nu konkret vurdere de sikkerhedsmæssige kompetencer hos de ansatte og ud fra dette sørge for uddannelse og instruktion, så de ansatte har den tekniske viden og erfaring, som er nødvendig for at undgå elektrisk fare eller skade.
Der er tale om en konkret risikovurdering i forhold til den enkelte arbejdsopgave. Hos Dansk El-Forbund mener forbundssekretær Lene Christiansen, at de nye regler med tiden vil medføre bedre uddannelse og højere sikkerhed.
– Vi skal begynde at tænke på en ny måde, men jeg mener ikke, at de nye uddannelseskrav vil medføre en forringelse af sikkerheden. Tværtimod: Hvis arbejdsgiverne gør deres arbejde og påtager sig deres ansvar, så vil de blive nødt til at sende de ansatte på kursus oftere end tidligere.
Læs mere om de nye el-regler i fagbladet Elektrikeren side 30-35: http://mags.datagraf.dk/danskelforbund/722
Billeder

Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum