Nu er det slut med gratis plasticposer i Flüggers egne butikker

Når kunderne besøger en Flügger-butik forud for et maleprojekt, ryger der ofte pensler, malerruller, malertape osv. med i det samlede indkøb. I modsætning til malerbøtterne, der har et praktisk håndtag, forlader disse smådele oftest butikken i plasticposer, som Flügger udleverer gratis til kunderne i forbindelse med deres køb. Alt i alt bliver det til cirka 1,7 millioner poser på blot et år fra koncernens godt 500 egne samt franchisebutikker.
Men fra i dag er det slut i Flüggers egne butikker. Plasticposerne vil stadig ligge under disken, men hvis kunderne ønsker en pose, skal de fremover lægge 2,50 kroner oveni deres samlede køb.
”Hvert år udleverer vi 1,7 millioner gratis plastposer, hvilket svarer til mere end 37 tons plast,” fortæller CEO i Flügger, Jimmi Mortensen, og uddyber, at det at få en pose måske i virkeligheden handler mere om vane end om nødvendighed: ”Ofte hjælper vores medarbejdere kunderne ud til deres biler med varerne, andre gange er det blot to eller tre mindre dele, der kan stables ovenpå spanden, og så bør plasticposen fint kunne undværes.”
Formålet med tiltaget er at reducere forbruget af plastik, og at få kunderne til at tage aktivt stilling til, hvorvidt de har brug for en plastikpose eller kan undvære den. Koncernen håber med initiativet at kunne halvere brugen af poser, men det afhænger naturligvis af kunderne og deres adfærd:
”Det tager tid at ændre vaner, men det handler jo i bund og grund om, at vi alle tænker os om, så vi med små handlinger kan gøre en forskel. Hvis vi med dette tiltag kan være med til at reducere brugen af plastik med 10-20 tons, er det bestemt det værd, og vi håber, at vores kunder vil bakke op om initiativet,” siger Jimmi Mortensen.
Flügger har besluttet at donere overskuddet fra salget af poser til velgørenhed. I tillæg til dette er Flügger i gang med at undersøge, hvorvidt den nuværende Flügger-pose kan erstattes af en mere bæredygtig udgave.
Billeder


Information om Flügger group A/S
Flügger group A/S har cirka 175 forretninger i Danmark og mere end 550 sammenlagt i Danmark, Sverige, Norge, Polen, Island og Kina. Virksomhedens rødder går helt tilbage til 1890 i Danmark. Flügger har altid været malerfagets leverandør, og siden 1975 har kæden også ydet professionel vejledning og hjælp til private. https://www.flugger.dk/
Følg pressemeddelelser fra Flügger group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Flügger group A/S
Studerende vil erstatte 42 tons malingemballage med pap10.9.2021 07:20:43 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe studerende fra DTU arbejder under navnet Paint'R på at udvikle fremtidens bæredygtige malerspand, der består af pap og en brøkdel af den plastik, der bruges til malingsemballage i dag. En malermester spår de unge en stor fremtid i branchen, og Flügger kalder projektet og samarbejdet med Paint'R for meget spændende
Forskningsprojekt baner vej for mere effektiv træbeskyttelse4.8.2021 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden med Københavns Universitet og Teknologisk Institut har givet Flügger redskaber til på sigt at kunne forlænge træbeskyttelses levetid med op til 25 procent. Træhuse bliver dermed markant billigere at vedligeholde.
Nabostrid topper i foråret: Skriggult træværk kan give problemer på villavejen14.4.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er højsæson for nabotvister, hvor den forkerte farve maling til hegnet ofte er den udløsende faktor. Følg eksperternes råd til godt naboskab – også efter du har frisket træværket op.
Fra gyngende grund til rekordresultater14.1.2021 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
I 2016 leverede Flügger sit dårligste regnskab i flere årtier. I løbet af de seneste 13 måneder har malerkoncernen opjusteret sine finansielle forventninger tre gange, leveret historisk stærke resultater og udvidet sit fodfæste i Østeuropa gennem opkøb.
Flügger indgår farverigt partnerskab med Copenhagen 202127.10.2020 13:40:04 CET | Pressemeddelelse
Flügger indgår partnerskab sammen med Copenhagen 2021, der hoster WorldPride & EuroGames i København og Malmø næste år. Sammen med Copenhagen 2021 ønsker Flügger at sætte fokus på dialog til at skabe større forståelse for lighed og diversitet.