Lokal finansmand ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Silkeborg

Den lokale finansmand Henrik Albæk overtager posten som afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Silkeborg. Det gør han efter Michael Thomsen, der skifter til en stilling som afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Egå.
Henrik Albæk er et velkendt navn i Silkeborg, da han tidligere blandt andet har været erhvervsdirektør i Nordea, ligesom han privat bor i Virklund. Udover stillingen som afdelingsdirektør kommer han da også i høj grad til at arbejde med netop erhvervsområdet, ligesom han fortsætter som afdelingsdirektør for Sparekassens afdeling i Herning, hvor han har været siden 1. juli 2018.
- Sparekassen er inde i en rigtig god udvikling her i det centrale Jylland, og med de her ændringer sikrer vi et endnu stærkere set up, som vil give et naturligt samarbejde og sparring mellem de to afdelinger og medarbejderne, vurderer områdedirektør Pia Avnsted.
Og ambitionerne er store i Sparekassen Kronjylland, der har haft en afdeling i Silkeborg siden 2002. De bruger således også skiftet på afdelingsdirektørposten som anledning til en ny offensiv i byen – blandt andet vil de ansætte to erhvervsrådgivere til Silkeborg samt en privatkundechef, der vil være fælles for de to afdelinger.
- Vi oplever en stor efterspørgsel efter lige netop det, vi står for – den personlige rådgivning. Folk er trætte af callcentre og rådgivere, de ikke kan få fat i. Der har vi haft succes med at gå en anden vej, fortæller Henrik Albæk, der også nævner, at Sparekassen som et af få større pengeinstitutter har valgt, at ingen af deres kunder skal betale for at sætte penge i banken.
- Den langsigtede personlige relation er vigtigere end kortsigtet profit, og derfor investerer vi gerne i den.
Sparekassen Kronjylland er Danmarks største garantsparekasse, og gennem de seneste år har den været blandt de pengeinstitutter, der har fået flest nye kunder. Derfor er de i dag også Danmarks 8. største pengeinstitut.
- Men vi fylder måske ikke helt nok i silkeborgensernes bevidsthed. Det glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem og være med til at ændre på, understreger Henrik Albæk.
Der kommer et glidende skifte, men senest 15. juni vil han være helt på plads i rollen som afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjyllands afdeling på Vestergade 25.
Kontakter
Områdedirektør Pia Avnsted på 2630 1780
Afdelingsdirektør Henrik Albæk på 4213 7603.
Billeder

Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør4.4.2025 08:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Lokal profil skal stå i spidsen
Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Pressemeddelelse
En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g
Jan Ulsø Madsen nyt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland27.3.2025 08:19:25 CET | Pressemeddelelse
Tidligere adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, er netop blevet valgt til bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland. Han kommer med en meget solid erfaring fra den finansielle sektor. Senest som adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, hvorfra han efter eget ønske fratrådte sidste sommer. Tidligere har Jan Ulsø Madsen blandt andet været landedirektør i BankNordik, og inden da var han regionsdirektør i Danske Bank, hvortil han kom fra BG Bank, da de fusionerede. Det er således et særdeles erfarent og kompetent bestyrelsesmedlem, der nu bliver tilføjet til garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele Danmark. Jan Ulsø Madsen kender til alle dele af bankdriften og glæder sig nu til at bidrage til Sparekassen Kronjyllands fortsatte vækst. Udover bestyrelsesposten i Sparekassen Kronjylland er Jan Ulsø Madsen aktiv på en række områder blandt andet som formand i håndboldklubben KIF Kolding Elite A/S, der har til huse i hans hjemby, Kolding. Repræsentantskabet i Sparekass
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum