
REMA 1000 dropper diesel til køling og forbedrer CO2-regnskabet med 700 tons
Nye køleanlæg til REMA 1000s 57 køletrailere bruger CO2 under tryk til køling af fødevarer, hvilket er tre gange mere effektivt end konventionelle dieseldrevne køleanlæg. De nye anlæg sparer REMA 1000 for 270.000 liter diesel om året, mens CO2 regnskabet forbedres med mere end 700 tons.
Som den første kæde herhjemme har REMA 1000 på samtlige af kædens køletrailere erstattet køleanlæg drevet af diesel med nye miljøvenlige anlæg, der køler ved hjælp af CO2 under tryk. Den nye såkaldte cryoteknologi har i test vist sig at køle tre gange hurtigere end de dieseldrevne freonkølesystemer, som ellers er branchestandard. Med de nye køleanlæg forbedrer REMA 1000 ikke blot CO2-regnskabet med 700 tons om året - også kølekæden forbedres, og det giver friskere varer med forbedret holdbarhed til forbrugerne.
- Vi begyndte at eksperimentere med de nye anlæg for to år siden, og siden har vi foretaget en lang række test og afprøvninger af systemet. Resultatet er en klar forbedring af vores CO2-regnskab og en bedre mulighed for at holde kølekæden, forklarer transportchef Preben Lyng fra REMA 1000.
50 REMA 1000 lastbiler over Storebælt i døgnet
Det er REMA 1000s distributionsselskab, Reitan Distribution, der har implementeret de nye køleanlæg i flåden af trailere. Reitan Distribution, der leverer varer til REMA 1000, Q8, Statoil, 7-Eleven, OK Plus og Løvbjerg, er en af Danmarks største leverandører af dagligvarer til detailhandlen, og med lastbiler, der krydser Storebæltsbroen 50 gange i døgnet, kan de nye køletrailere for alvor gøre en positiv forskel for CO2-udledningen.
- Det nye anlæg er REMA 1000s bud på en miljøvenlig distribution af varer, der samtidig skærper fødevaresikkerheden. Initiativet viser, at vi også i distributionsleddet arbejder efter vores mantra om discount med holdning, siger Preben Lyng.
FAKTA: Sådan fungerer CO2-køling
- De nye anlæg køler ved hjælp af CO2 under tryk, såkaldt cryoteknologi
- Flydende CO2 på minus 60 grader giver en voldsomt kølende effekt, når det bliver anvendt som kølemiddel
- Da systemet kører uafhængigt af en forbrændingsmotor bliver systemet næsten CO2-neutralt, idet det eneste energiforbrug er ved filtrering og ved at sætte gasarten under tryk
- De nye køletrailere reducerer CO2-udledningen med 95 %, fordi kølingen er baseret på genbrug af CO2 fra gødningsproduktion, og dermed erstatter konventionel køling med dieselmotor og kompressor
- CO2 transporteret på trailerne til køling er helt ufarligt for chauffører og mennesker generelt og kræver ingen særlige sikkerhedsforanstaltninger på trailerne
- REMA 1000 forventer at kunne spare ca. 270.000 liter diesel om året. Det svarer til en CO2 besparelse i alt 732 tons
Kontakter
Jonas SchrøderKommunikationschef
Tlf:21640770jos@rema1000.dkInformation om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.