REMA 1000

REMA 1000 tilbyder dyrevelfærd i små portioner

Del
Kampen mod madspild og for bedre dyrevelfærd bliver kombineret i REMA 1000s nye 250 grams pakker med hakket Friland Kødkvæg.

Fremover sælger REMA 1000 også dyrevelfærd i små portioner, når kæden i uge 36 lancerer 250 grams pakker med hakket Kødkvæg.

Friland Kødkvæg er kontrolleret og godkendt af Dyrenes Beskyttelse og adskiller sig blandt andet ved, at kalvene lever sammen med koen de første fem måneder. Det giver en langsommere, men mere naturlig tilvækst. Når dyrene bliver ældre, har de ekstra plads og mere halm i stalden, og om sommeren går de udenfor og græsser på naturarealer med masser af plads til bevægelse.

Dermed kombinerer den nye variant af Friland Kødkvæg REMA 1000s ønske om at tilbyde kød med god smag og høj dyrevelfærd samtidig med, at kæden tager hensyn til de mange singler og kunder med behov for mindre portioner af varen. For med mindre portioner går mindre mad til spilde.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder bedre dyrevelfærd i mindre portioner. REMA 1000 har i en årrække arbejdet på at bekæmpe madspild. Det nye samarbejde med Friland betyder, at vi nu kan kombinere to store ønsker hos mange af vores kunder, siger kategorichef i REMA 1000, Jonas Garly Sørensen.

Udover at være pakket i mindre portioner er Frilands hakkede kødkvæg i REMA 1000 også pakket i en helt ny og luftfri emballage, som sikrer kødet den bedste smag og konsistens.

Hos Dyrenes Beskyttelse vækker det glæde, at REMA 1000 og Friland nu lancerer Friland Kødkvæg, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

- Forbrugernes opmærksomhed på høj dyrevelfærd og lavt madspild er i kraftig stigning i disse år. Derfor er det helt rigtigt set af REMA 1000 at sætte fokus på dyrevelfærd og madspild i deres nye koncept. Det er vi rigtige glade for, siger Henrik Westh, der er retail manager i Dyrenes Beskyttelse.

---

For yderligere information kontakt venligst:
Henrik Westh – Dyrenes Beskyttelse tlf. 51 71 42 76

Kontakter

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye