REMA 1000

Discountkæde er landets mest innovative

Del

Foreningen af danske dagligvareleverandører har i dag kåret REMA 1000 til årets mest innovative dagligvarekæde i Danmark. Det er både dagligvarekæder og leverandører, der peger på den voksende discountkæde som årets mest innovative.

Innovation er et emne, der i stigende omfang står højt på dagsordenen i dagligvarebranchen. Leverandører som kæder efterspørger nytænkning, der kan sætte gang i væksten. Noget tyder på, at REMA 1000 har fundet formlen for innovation. Således kunne REMA 1000 fremvise en vækst i omsætningen på 14 procent sidste år, og i dag modtager kæden så hele to priser for innovation i forbindelse med Dagligvareleverandørernes (DLF) Årsmøde.

DLF har både spurgt detailhandlen og leverandørerne, hvilken dagligvarekæde, der er den mest innovative. Og både kæder og leverandører peger på REMA 1000.

- Vi er meget beæret og begejstrede for at både konkurrenter og leverandører mener, at REMA 1000 er årets mest innovative dagligvarekæde, siger Henrik Burkal, adm. dir. i REMA 1000.

Fra holdning til handling
For Henrik Burkal er innovation evnen til at følge holdning op med handling.

- Innovation er mange ting, men det handler først og fremmest om at kunne handle offensivt på forbrugernes skiftende ønsker og krav – om at have fingeren på pulsen og kort aftræk fra idé til produkt og service. Det handler om en grundlæggende holdning til varens kvalitet og smag og om at honorere kunden - vores øverste chef - med varer og services, der passer til en travl hverdag, siger Henrik Burkal.

Han fortsætter:

- Der er nogen, der fejlagtigt tror, at discount ikke kan være kvalitet, lækkert og inspirerede. Men det synes jeg, vi har ret tydeligt har modbevist - ikke mindst med denne innovationspris, slutter Henrik Burkal.

Nogle af REMA 1000s initiativer

- Udvikling af private label serie af høj kvalitet, der vinder mange test
- Certificeret palmeolie i REMA 1000s egne varer inden 2015
- Afskaffelse af mængderabatter i kampen mod madspild i 2008
- Vedvarende fokus på kampen mod madspild
- Tæt samarbejde og ejerskab af Danmarks største økologiske landbrug Gram Slot
- Fokus på dansk kød og danske leverandører
- Fokus på lokale producenter
- Sponsor og partner for Madskolerne, der skal lære børn og unge om motion, kost og madlavning


Om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser. Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og udviklingen af økologien i samarbejde med Gram Slot. REMA 1000 er medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel og har flere fairtrade mærkede varer i sortimentet. Som den eneste kæde herhjemme har REMA 1000 en målsætning om at indføre 100 % certificeret palmeolie i kædens egne varer inden udgangen af 2015. REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. REMA 1000 har i alt 250 butikker fordelt over hele landet (marts 2014).

Kontakter

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye