Krifa vælger ny hovedbestyrelse

Den øverste politiske ledelse i Krifa har fredag d. 24. maj valgt sin nye hovedbestyrelse. Det er sket på repræsentantskabsmødet, der finder sted hvert andet år på Trinity Hotel & Konferencecenter i Fredericia.
Fem pladser i hovedbestyrelsen stod ledige, og de blev besat med genvalg til Sara Askholm, lærerstuderende, Tanya Sørensen, vice president HSEQ, og adm. direktør i WhiteAway Group, Esben Aabenhus. Nye i hovedbestyrelsen er IT-projektleder Nicolai Mortensen fra Silkeborg og Jacob Engmose Astrup, der er vicedirektør i Mandecentret og fra Frederiksberg.
En kompetent og bred bestyrelse
Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, ser frem til det politiske samarbejde med den nye hovedbestyrelse.
”Repræsentantskabet har valgt godt. De nye såvel som de genvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer har alle kvaliteter og kompetencer, vi efterspørger til ledelsen af Krifa. De har forskellige fag, stillinger og erfaringer, og det er en stor styrke i en tværfaglig fagforening, der har ambitioner for alle danskeres arbejdsliv,” siger han.
Krifas repræsentantskab består af op mod 90 medlemsvalgte regionsbestyrelsesmedlemmer, der har bemyndigelse til at vælge 12 hovedbestyrelsesmedlemmer til at lede fagforeningen politisk. Formand for hovedbestyrelsen er Søren Fibiger Olesen.
Kontakter
Formand, Søren Fibiger Olesen, 25444008
Pressekontakt: Anne Bjerregaard Bang, 51381896
Billeder

Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Nye tal forstærker billedet af den danske model som en mindretalsmodel19.5.2025 12:52:47 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mistede i 2024 igen tusindvis af medlemmer, mens især de frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne tilsammen havde stor fremgang med 15.897 flere medlemmer end året før. En medlemsudvikling der er velkendt.
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum