
Uensartede grøntsager får en chance til i danske dagligvarebutikker
I dansk landbrug spildes der årligt mere end 33.000 ton grøntsager, estimerer Nordisk Ministerråds rapport "Food losses and waste in primary production - Data collection in the Nordic countries". Et nyt nationalt initiativ vil være med til at komme dette spild til livs, til glæde for både forbrugere, producenter og supermarkeder.
Det øgede fokus på madspild har igennem de seneste 10 år fået fat i de danske forbrugere, og Danmarks største bevægelse mod madspild, Stop Spild Af Mad, har sammen med REMA 1000 og de to gartnerier Alfred Pedersen & Søn ApS og Gartneriet Østervang Sjælland igangsat et nyt landsdækkende initiativ i kampen mod madspild.
Fra uge 20, i udvalgte REMA 1000 butikker, kan kunderne nu købe uensartede grøntsager såsom grimme tomater, krumme agurker og skæve peberfrugter og samtidig bidrage til foreningen Stop Spild Af Mads arbejde i kampen mod madspild. De uensartede grøntsager vil kunne købes til lavere priser - og for hver enhed, der bliver solgt, støtter gartnerierne og REMA 1000 med 12,5 øre hver, så foreningen Stop Spild Af Mad modtager i alt 25 øre pr. enhed.
Indkøbs- og marketingdirektør Anders R. Jensen i REMA 1000 Danmark ser et stort potentiale:
"Samarbejder på tværs af værdikæden, hvor både producenter, dagligvarekæder og kunder tager et fælles ansvar og sætter fokus på nedbringelse af madspild, giver de største resultater. Når alle led i værdikæden vælger at prioritere nedbringelse af madspild, kan vi skabe de største resultater, så derfor glæder dette samarbejde mig meget."
Per Madsen, salgschef hos GASA Odense Frugt - Grønt a.m.b.a. ser gode muligheder i samarbejdet:
"I løbet af de senere år er de på Gartneriet Østervang Sjælland blevet så dygtige, at den reelle frasortering af grøntsager i dag er nedbragt betydeligt. Vi har dog fortsat en mindre mængde skæve grøntsager, som vi er meget glade for, at vi nu i samarbejde med REMA 1000 kan tilbyde forbrugerne, der fremover kan støtte kampen mod madspild ved at købe de skæve grøntsager og stadig få den samme gode smag, som de er vant til."
Claus Duedal Jakobsen, salgschef hos Alfred Pedersen & Søn ApS, glæder sig også til samarbejdet:
"Vi vil slå et slag for, at vores friske og velsmagende grøntsager med varierende størrelser og udseende smager ligeså godt, som de pæne og de smukke. Hos Alfred Pedersen & Søn ApS ser vi frem til samarbejdet med REMA 1000 og foreningen Stop Spild Af Mad om det fælles initiativ. Derfor håber vi på, at danske forbrugere vil tage godt imod initiativet, og købe grøntsagerne for at hjælpe med at reducere madspild."
Stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, Selina Juul, glæder sig over initiativet:
"De uperfekte og skæve grøntsager smager ligeså godt som de pæne og lige. Vi har i mange år været store fortalere for at denne slags grøntsager bør sælges i de danske supermarkeder. Det vil både være med til at mindske spild i primærproduktionen og samtidig skabe vækst til fødevaresektoren. Og efter 10 års debat om madspild er jeg sikker på, at danske forbrugere er klar til at tage imod de uensartede grøntsager på supermarkedernes hylder. At initiativet samtidig støtter foreningen Stop Spild Af Mad, gør dette os ekstra taknemmelige."
De uensartede grøntsager vil kunne fås i udvalgte REMA 1000 butikker hen over hele sommeren.
Yderligere information:
Alfred Pedersen & Søn ApS
Claus Duedal Jakobsen, Salgschef tlf.: 29 25 66 07 - cdj@tomater.dk - www.tomater.dk
GASA Odense Frugt - Grønt a.m.b.a.
Per Madsen, Salgschef tlf.: 21 70 42 22 - pem@gasaodense.dk - www.gasaodense.dk
REMA 1000 Danmark
Anders Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør tlf.: 24 62 86 08 - arj@rema1000.dk - www.rema1000.dk
Stop Spild Af Mad
Pressetelefon: 40 72 06 01 - info@stopspildafmad.org - www.stopspildafmad.org
Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har i år eksisteret i 10 år. Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antallet af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mads formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.
Kontakter
Jonas SchrøderKommunikationschef
Tlf:21640770jos@rema1000.dkInformation om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.