REMA 1000

REMA 1000 spiser markedsandele

Del
Norske Reitangruppen har i dag offentliggjort REMA 1000-regnskabet for både Danmark og Norge. For de 260 danske REMA 1000 butikker blev driftsresultatet før skat på 269 mio. danske kroner for regnskabsåret 2014. Det er over 19 mio. kroner bedre end året før.

Selv om konkurrencen i dagligvarebranchen er hårdere og mere intensiv end nogensinde før, fortsætter REMA 1000 med at vokse i Danmark. I januar blev det meldt ud, at kæden havde en fremgang i sin omsætningsvækst på 9,5 pct. og en omsætning for 2014 på hele 10,4 mia. kroner eksklusiv moms. Mere end 900 mio. kroner mere end i 2013. I dag blev det offentliggjort, at REMA 1000 i Danmark har forbedret sidste års driftsresultat med 19 mio. kr. og kan således præsentere et resultat på 269 mio. danske kroner.

- Tallene for 2014 er endnu et bevis på, at danskerne har taget vores måde at drive købmandsforretning og ”Discount med holdning” til sig. Vi har vundet markedsandele, men det vigtigste er faktisk, at vi fortsat ændrer forbrugernes opfattelse af, at den laveste pris sagtens kan gå hånd i hånd med høj kvalitet, inspiration og innovation, siger Henrik Burkal, administrerende direktør i REMA 1000.

Medarbejderne driver forandringerne
”Discount med holdning” tiltaler de danske forbrugere, og det kommer ikke kun til udtryk på REMA 1000s bundlinje. Alene i 2014 scorede discountkæden højst i den nationale YouGov-måling om danskernes foretrukne dagligvarebutik, vandt titlen for bedste kundeservice og blev anerkendt som den mest innovative dagligvarekæde i Danmark af leverandører og konkurrenter. Den bagvedliggende forklaring på REMA 1000s succes blandt forbrugerne skal ifølge Henrik Burkal findes ude i de enkelte butikker.

- Når man som kæde hele tiden skal udvikle sig og udfordre markedet og forbrugerne, så kan det naturligvis kun ske gennem medarbejderne hos den enkelte købmand. De er vores vigtigste aktiv, og jeg er dybt imponeret over, hvad vores franchisesystem fører med sig af ejerskab og engagement til gavn for kunderne.

- En omsætningsvækst på 9,5 pct. er et resultat af det hårde arbejde, som vores købmænd og de mere end 8.000 medarbejdere udfører hver dag. Det var også derfor, vi lukkede alle vores butikker en sommerdag i 2014 for at fejre vores 20-års jubilæum med en stor fest for alle medarbejdere. Det har givet os ekstra energi, og vi fortætter med fuld kraft her i 2015, slutter Henrik Burkal.

I 2014 blev det til 11 butiksåbninger og flere butiksudvidelser. REMA 1000 har i dag 260 butikker og planer om at udvide og åbne 15-20 nye butikker i Danmark i år.

Kontakter

For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsafdelingen hos REMA 1000, tlf. 88816000

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

Om REMA 1000

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser. Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og udviklingen af økologien i samarbejde med Gram Slot. REMA 1000 er medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel og har flere fairtrade mærkede varer i sortimentet. Som den eneste kæde herhjemme har REMA 1000 en målsætning om at indføre 100 % certificeret palmeolie i kædens egne varer inden udgangen af 2015. REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. REMA 1000 har i alt 260 butikker fordelt over hele landet (marts 2015)

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye