
Danskerne vil have ’Discount med holdning’
REMA 1000 har i dag offentliggjort sit 2017-regnskab fra Reitangruppens årlige pressemøde i Ladegaard ved Trondheim. REMA 1000 Danmark øgede i 2017 antallet af butikker med 20 til i alt 304 ved årets udgang. Butiksomsætningen voksede med 1,5 mia. kr. til 13.857 mio kr. eks. moms, svarende til en vækst på 12,3 procent. REMA 1000 Danmark leverer et driftsresultat efter skat på 367 mio. kr. for 2017.
I 2017 blev REMA 1000 Danmark det bedst omtalte brand i YouGovs imageanalyse, ligesom dagligvarekæden blev højt placeret på listen over de mest anbefalede brands herhjemme. Ifølge Loyalty Groups dagligvareindeks har REMA 1000 for andet år i træk branchens mest loyale kunder. Og i konsulenthuset Calibers seneste måling fra februar 2018, som ser på hvilke brands forbrugerne har præferencer for og tillid til, kom REMA 1000 ind på en tredjeplads, kun overgået af LEGO og e-boks.
En stærk kombination
En analyse i YouGov viser, at forbrugerne ift. alle kæder oplever, de får markant mest værdi for pengene i REMA 1000, samtidig med at forbrugerne oplever, at REMA 1000 på kvalitet kun marginalt overgås af Føtex og Irma.
- Vi siger i REMA 1000, at kunden er vores øverste chef, og vi er både glade for og ydmyge over de flotte tilbagemeldinger gennem salg og undersøgelser. For os er denne udvikling og position næsten uvirkelig. Den ansporer og forpligter os ift. fremtiden, siger Henrik Burkal, adm. dir. for REMA 1000 i Danmark.
Under overskriften ”Discount med holdning” arbejder REMA 1000 fokuseret med samfundsansvar, herunder fx madspild, økologi, dyrevelfærd og sundhed.
- Vi er glade for forbruger-feedbacken og tallene i 2017, som gør os i stand til fortsat at tage et samfundsansvar. I 2008 var vi med til at sætte madspild på dagsordenen, og vi kan med glæde konstatere, at denne dagsorden har spredt sig til de andre dagligvarekæder og i samfundet generelt. Det store madspild sker hjemme ved forbrugerne, og i 2017 introducerede vi en ny pålægsemballage, som reducerer madspildet hjemme i køleskabet. Et andet eksempel var indsamling af 305 tons æbler fra private haver, som blev til mosten Æblerov i stedet for til spild. Vi vil fortsætte med at tage denne slags initiativer, siger Henrik Burkal.
Lokal nærhed er vigtig
For at kunne sælge dagligvarer billigt og samtidig drive en sund forretning, er det vigtigt at være omkostningseffektiv. Øget volumen betyder stordriftsfordele i baglandet, men i REMA 1000 er også fokus på smådrift dvs. den effektivitet, som opnås gennem en stærk tro på enkeltmennesket decentralt.
- Mantraet i vores branche ift. effektivitet er centralisering og regler/manualer. Vi går en anden vej – decentralisering, ensartet/genkendeligt og værdier/rammer. I REMA er vi 11.000 mennesker, som sammen skaber gode resultater, fordi REMA 1000 handler mere om mennesker end om tal. Vi er mennesker, som sælger varer til mennesker. Vores lokale, selvstændige REMA købmænd betyder større nærhed og ejerskab til både kunder og medarbejdere.
Væksten i omsætningen kommer både fra åbning af nye butikker og fra vækst i eksisterende butikker. De selvstændige købmænds indtjening følger omsætningsstigningen, og gennemsnitsresultatet var igen i 2017 over 1,3 mio kr. før købmandens egen løn.
- Vi etablerer hvert år ca. 20 nye butikker og ca. 700 nye arbejdspladser. En købmand driver typisk en virksomhed med omkring 35 medarbejdere og ca. 100 åbningstimer om ugen. Købmandens indtjening før hans egen løn svarer til ca. 2,5 kr. hver gang en kunde har købt for 125 kr., så der skal både passes på omkostningerne og lægges en stor indsats for et godt resultat.
Kontakter
For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsafdelingen hos REMA 1000, tlf. 88816000
Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.