REMA 1000

REMA 1000 reagerer på danskernes ønsker: Lancerer frilandsgrise i alle butikker

Del
Danskernes stigende interesse for dyrevelfærd har fået REMA 1000 til at satse på et helt nyt fra-jord-til-bord-koncept i samarbejde med en af Danmarks største producenter af frilandsgrise. Fra søndag d. 11. marts kan du i alle REMA 1000s butikker købe dansk, lokalproduceret frilandsgris.

På en gård i Give lunter søer og smågrise rundt på grønne marker og snuser til jorden, mens frilandmændene Peter Bruun og Lene Conradsen gør alt for at sikre grisene et godt liv. Det scenarie efterspørger et stigende antal danskere, og REMA 1000 indgår nu et eksklusivt samarbejde med de to frilandmænd, der er blandt Danmarks største producenter af frilandsgrise.

”Vi har længe kunne mærke en stor interesse for danske frilandsgrise, så vi er meget glade for det nye samarbejde med Peter og Lene, der er blandt Danmarks største og bedste producenter af frilandsgrise. I Rema 1000 har vi hele tiden fokus på at fremme bæredygtig produktion og udvide vores varesortiment til fordel for kunderne, og dette er endnu et naturligt skridt i den retning af vores købmandskab,” siger indkøbsdirektør Anders Rene Jensen. Han fortsætter:

”Alle produkterne er anbefalet af Dyrenes beskyttelse og får tre ud af tre hjerter i statens nye dyrevelfærdsmærkning, men da alle produkter kommer fra ét landbrug og hele grisen bruges, er det til fordelagtige priser.”

Dyrevelfærd til flere
En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Dyrenes Beskyttelse viser, at 72 pct. af danskerne synes, at grisene skal have bedre leveforhold. På gården i Give er alle søer fritgående, og grisene har rig mulighed for at boltre sig på marken med adgang til blødt halm at sove i. Peter og Lene kan tydeligt mærke den stigende interesse, som danskerne har for dyrenes opvækst i naturlige omgivelser. De glæder sig over de mange muligheder, som samarbejdet med Rema 1000 giver.

”Danskerne er blevet enormt bevidste omkring dyrenes velfærd, når de står ved køledisken, så vi er utroligt glade for det nye samarbejde med Rema 1000, så deres kunder nu får mulighed for at købe grise, der har haft en opvækst i omgivelser, som passer til deres naturlige adfærd,” siger Lene Conradsen

REMA 1000s nye produktserie hedder ”Frilandsgris – fra Peter og Lene” og kan købes i alle REMA 1000s butikker fra søndag d. 11. marts. Smågrisene fødes i hytter på marken og hvor de er tæt på søerne, og hvor de kan boltre sig ude på marken, og når de er store nok flyttes de til stalde, hvor der er masser af halm til at sove i og fri adgang til udearealer og frisk luft. Alle søer og grise er fritgående hele livet.

Kort om pris
Hk. Grisekød 8-12% 400g til kr. 20,- / Hakket skinkekød 6-10% 400g 25,- / Frilandsmedister 6-10% 400g 25,- / Skinkeschnitzler 250g 25,- / Flæsk i skiver 350g 25,-/ Skinkeculotte m. BBQ 800-1200g 79,- pr stk. / Flæskesteg eller Ribbensteg 1,3-1,6 kg. 89,- pr stk.

Kontakter

For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsafdelingen hos REMA 1000, tlf. 88816000

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

Om Rema 1000

Rema 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser. Under overskriften Discount med holdning arbejder Rema 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælge til discountpris. Blandt Rema 1000s mærkesager er kampen mod madspild, samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og udviklingen af økologien i samarbejde med Gram Slot. Rema 1000 er medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel og har flere fairtrade-mærkede varer i sortimentet. Rema 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. Rema 1000 har i alt 305 butikker fordelt over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye