
REMA 1000 skjuler smøgerne
Et flerårigt samarbejde mellem REMA 1000 og Kræftens Bekæmpelse har resulteret i, at REMA 1000 nu kan opfylde et af de ønsker, som Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for i mange år: Cigaretterne i de 314 REMA 1000 butikker bliver skjult ved kassebåndet, så kunderne bliver nødt til at spørge efter dem.
- Jeg er stolt over, at vi gør vores bedste for at imødekomme Kræftens Bekæmpelse og regeringens mål om en røgfri generation i 2030. Vi er klar over, at dette initiativ ikke gør Danmark 100 procent røgfrit, men samarbejdet mellem detailhandlen og organisationer som Kræftens Bekæmpelse er et vigtig skridt, når rygestart skal forebygges, forklarer Anders Rene Jensen, indkøbsdirektør i REMA 1000.
Voksne, der ryger, kan fortsat købe tobak i REMA 1000. Hensigten med initiativet er at gøre cigaretterne mindre synlige for børn og unge og stoppe den markedsføring, der ligger ved at placere tobakken ved kassen. Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse bakker 7 ud af 10 danskere op om, at tobak skal under disken.
Et benspænd for børn og unges rygning
Det nye initiativ skal være et benspænd, når den yngste generation begynder at interessere sig for rygning. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed fortæller nemlig, at 40 unge hver dag begynder at ryge. Og det er den statistik, REMA 1000 vil bryde med. Kæden håber, at andre i dagligvarehandlen vil følge trop.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse, der i mange år har arbejdet på at forhindre rygestart blandt unge, er tobak under disken er et betydeligt skridt på vejen til at reducere antallet af unge, der starter med at ryge.
- Det er modigt, at REMA 1000 som den første store detailkæde skjuler tobakken. Politikerne er blevet overhalet indenom. Jeg tror, mange andre i detailhandlen vil følge efter REMA 1000. Og jeg håber, at også politikerne lader sig inspirere, så hele branchen får fælles regler for placering af tobak. Tobak bør ikke være et produkt, kunderne finder ved kassen på linje med chokolade og tyggegummi, siger adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse.
Samarbejdet er nu officielt, og REMA 1000 er allerede i gang med at teste den fysiske løsning i alle kædens 314 butikker. Hele praktikken omkring afskærmet tobak forventes at være klar i starten af det nye år.
Kontakter
For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsafdelingen hos REMA 1000, tlf. 88816000
Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.