Pas på fri- og folkeskolerne: De er sammenhængskraften i lokalsamfundet
20.5.2019 07:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Socialdemokratiet foreslår at nedsætte friskolers statstilskud til 71 procent af udgifterne til folkeskolerne. Socialdemokratiet har derudover udtrykt et ønske om, at andelen af elever i friskoler skal reduceres fra nuværende 18 procent til 10 procent. Det vil indebære, at 50.000 elever på landsplan skal skifte fra en friskole til en folkeskole og svarer til en merudgift for landets kommuner påcirka 600 mio. kr. årligt, ifølge FRISKOLERNE.
Det kommer til at gå hårdt ud over livet og udviklingen i landdistrikterne, hvis vi ikke understøtter friskolerne i de mindre byer, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og uddyber:
- Skolelukninger er generelt lig med en frygt for, at lokalsamfundet kommer ind i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, tab af lokal identitet og social sammenhængskraft. Udviklingen er mange steder allerede hårdt presset og tab af en friskole, på grund af et lavere tilskud, kan spænde ben for den fremtidige udvikling i landsbyen.
Siden kommunalreformen er centraliseringen især gået ud over byer i landdistrikterne, der har mistet domstole, politistationer og sundhedsydelser samt ført til omfattende skolelukninger.
Op mod 500 folkeskoler er lukket eller sammenlagt siden 2007, men nedgangen er ulige fordelt. De Kommunale Nøgletal viser, at land- og yderkommuner har oplevet et fald på knap 40 procent i antallet af folkeskoler, mens folkeskolerne i og omkring de største byer er gået fri. Til sammenligning er der i samme periode sket en nettotilvækst på ca. 50 friskoler.
Friskoler løfter i stigende grad opgaven som lokalskole, når kommunerne opgiver folkeskolen. Det er derfor helt essentielt, at man ikke fratager lokalsamfundet muligheden for at bevare byens samlingspunkt, forklarer Steffen Damsgaard.
- Det kan være ødelæggende for sammenhængskraften i lokalsamfundet og forhindre børnefamilier i at flytte dertil. Derfor er det afgørende, at friskolerne på landet fortsat får et stabilt økonomisk grundlag, siger han.
-Friskoler spiller en rolle som et kraftcenter for det lokale forenings- og kulturliv og har derfor stor betydning som mødested for det sammenhold, som karakteriserer mange lokalsamfund, tilføjer Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Han peger samtidig på, at lokalsamfundene gerne kæmper for at bevare den lokale folkeskole men at civilsamfundet mange steder tager over, når kommunalpolitikere lukker en lokal folkeskole mod borgernes ønsker.
- Det er et meget stærkt demokratisk udtryk og viser, hvilken kraft der ligger hos borgere og civilsamfundet, når der brug for at stå sammen, slutter Peter Bendix Pedersen.
I 2016 boede hver tredje friskoleelev i en af Danmarks mindste byer. Elevernes fordeling afspejler en tendens til, at friskoler etablerer sig i tyndtbefolkede områder i takt med, at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer.
Fakta om koblingsprocenten:
Friskoler og private grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne - den såkaldte »koblingsprocent«. Fra 1995 - 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75 procent af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud, hvorefter den siddende regering har normaliseret statstilskuddet til 75 procent plus 1 procent målrettet inklusion og specialundervisning.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum