Presseinvitation: Søren Pape besøger landsby og maskinfabrik i Vesthimmerlands Kommune
16.5.2019 12:46:57 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Der skal være en bedre balance mellem land og by. Det mener Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer, som i fællesskab sætter fornyet fokus på de mange aspekter, der er med til at skabe vækst, beskæftigelse og liv på landet. Det sker bl.a. ved en række valgbesøg til landsbyer, landbrug og fødevarevirksomheder i landdistrikterne.
Pressen inviteres til at dække, når Det Konservative Folkepartis formand, justitsminister Søren Pape Poulsen mandag den 20. maj 2019 besøger landsbyen Strandby og Fransgård Maskinfabrik for at høre mere om de muligheder og udfordringer, de møder i livet på landet:
08.00 – 09.30: Besøg hos Fransgård Maskinfabrik (Fredbjergvej 132, 9640 Farsø)
Program: Kaffe og rundtur på maskinfabrikken.
Baggrund: Fransgård Maskinfabrik A/S er en familieejet virksomhed med en 10.000 kvm. stor fabrik og mere end 50 års erfaring. Virksomheden producerer et bredt udvalg af niche og specialmaskiner til mark, skov og vej. Maskinerne bliver udviklet i tæt samarbejde med nye og gamle kunder. De eksporterer til selv de fjerneste dele af ver-den. Adm. direktør Jørgen Fransgård vil tale om eksport til udlandet (hvordan kan rammevilkårene blive bedre), produktion i Danmark, dårlig IT – udfordringen ved at ligge langt ude på landet og have meget dårlig bredbåndsforbindelse samt betydningen af socialt og lokalt ansvar – skabe arbejdspladser i et område lang ude på landet og holde på folk i mange år.
09.45 – 11.30: Besøg til landsbyen Strandby (Vestergade 10, 9640 Farsø)
Program: Rundtur i landsbyen med Strandby Borgerforening, gennem hovedgaden forbi hallen, den gamle skole, dagligvarebutik, bager og til sidst frokost.
Baggrund: Strandby ligger i Vesthimmerlands Kommune og har 301 indbyggere (2019). Som mange andre danske landsbyer har Strandby oplevet en række negative konsekvenser af den centralisering af offentlige og private servicefunktioner, som har præget udviklingen udenfor de største byer. Siden kommunalreformen i 2007 er 56 nordjyske folkeskoler lukket, herunder skolen i Strandby. Borgerne oprettede i stedet en naturfriskole, men et faldende elevtal medvirkede til at skolen blev lukket i 2018. Dagligvarebutikken og bageren lukkede ligeledes for flere år siden. Samtidig har landsbyen oplevet fraflytning og kæmper bl.a. med dårlig bredbåndsdækning.
Der vil være mulighed for kommentarer fra både Det Konservative Folkepartis formand, Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd i forbindelse med besøgene.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Martin Arnoldus, public affairs-chef i Landbrug & Fødevarer, tlf. 61 13 57 91, mail marn@lf.dk
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
