Væksthus Nordjylland

Åbningsreception for ny Erhvervshus-filial i Nykøbing Mors

Del
Som en del af den nye lov om erhvervsfremme kan Erhvervshus Nordjylland og borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Bertelsen d. 21. maj slå dørene op for en ny filial i Nykøbing. Filialen åbnes ved en officiel reception, hvor kunder og samarbejdspartnere inviteres med til begivenheden.
Administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson
Administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson

Erhvervshus Nordjyllands filial i Nykøbing er en direkte følge af den nye erhvervsfremmelov. Den sigter mod at skabe udvikling og vækst i hele Nordjylland, og derfor får filialen til at opgave at folde Erhvervshus Nordjyllands ydelser ud over for virksomheder på tværs af hele regionen.

Erhvervshus Nordjyllands ledelse, forretningsudviklere og øvrige medarbejdere vil være til stede i filialen i Nykøbing Mors efter en fast plan og derudover, når behovet efter bestemte kompetencer opstår. Endvidere vil medarbejdere fra bl.a. Vækstfonden, Udenrigsministeriet og Innovationsfonden på skift arbejde i filialen. Erhvervslivet i og omkring filialen får således nem adgang til Erhvervshus Nordjyllands samlede palette af ydelser.

Der afholdes åbningsreception både i Nykøbing og i Aalborg samme dag. I Nykøbing er det fra klokken 9-11 d. 21. maj, hvor borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) holder skåltale sammen med administrerende direktør Lars Erik Jønsson fra Erhvervshus Nordjylland. Det sker på adressen Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors. Fra klokken 13-15 flytter receptionen til Erhvervshus Nordjylland i Aalborg, hvor dørene ligeledes åbnes for kunder og samarbejdspartnere. Det sker på NOVI i Aalborg.

-       Med åbningen af filialen på Mors tager vi hul på et nyt kapitel, som vi ser meget frem til. Vores klare opgave er at sikre, at Erhvervshus Nordjyllands kompetencer, ydelser og programmer er tilgængelige for erhvervslivet i hele Nordjylland, og det står vi i en gunstig position til i kraft af vores centrale placering i Aalborg og nu også Nykøbing. Herfra kan vi tilbyde specialiseret vejledning, henvisning via vores knudepunktsfunktion samt udviklingsprogrammer og derudover få input til at udvikle den nye erhvervsfremmestrategi for hele regionen. Det ser vi frem til at fortælle meget mere om, når vi åbner filialen i Nykøbing, siger Lars Erik Jønsson, administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland.

Kontakter

Adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson, tlf. 20 66 68 21 / lej@vhnordjylland.dk


Pressekontakt: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson
Administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson
Download

Information om Væksthus Nordjylland

Væksthus Nordjylland
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg

http://www.ehnj.dk

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland er et af seks Erhvervshuse i Danmark og er ejet af de 11 kommuner i Region Nordjylland. Ud over de seks erhvervshuse er der filialer i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. I Erhvervshus Nordjylland kan alle virksomheder få kortlagt deres forretnings-muligheder af uvildige erhvervskonsulenter. Man kan trække på konsulenters specialiserede viden, og Erhvervshus Nordjylland åbner dørene til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Erhvervshus Nordjylland indtager en knudepunktsfunktion i det samlede nordjyske erhvervsfremmesystem og er derudover operatør på programmer, der via privat rådgivning gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb. Erhvervshus Nordjylland står derudover i spidsen for udviklingen af den regionale erhvervsfremmestrategi for Nordjylland. Læs mere på www.ehnj.dk

Følg pressemeddelelser fra Væksthus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Væksthus Nordjylland

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye