Rejsegilde på Frederiks Brygge: Hjertet i ny bydel står snart klar

16. maj 2019 er en milepæl for et af de største byggeprojekter i København.
Rejsegildet for de sidste to projekter Pladehallen og Støbehuset i sidste etape i byggeriet af i alt ca. 1.300 boliger på Frederiks Brygge markerer, at de sidste lejligheder snart står klar, og at bydelens samlingspunkt – den sydvendte plads mod havnebassinet kan tages i brug af bebyggelsens beboere. Her er en marina på størrelse med Langelinie og Hellerup havn, samt en central plads på størrelse med Kultorvet.
”Vi er glade for at komme i mål med byggeriet. Den første bygning med ungdomsboliger og børnehave blev indviet i 2013, og vi har gradvist tilført området nye boliger og attraktioner, så bydelen nu fremstår venlig og levende. Det er positivt for København, for de mange med deres daglige gang i området og for Vellivs pensionskunder, som opnår et fornuftigt afkast på investeringen” fortæller Søren Tang Kristensen, ejendomsdirektør i Velliv, som fortsætter:
”Det er et stort projekt, vi har udviklet, hvor vi har taget en risiko omkring at få omdannet en industrigrund til et attraktivt boligområde. Derfor er det en stor tilfredsstillelse nu at være tæt ved målstregen, og at projektet er gennemført efter planen og til budget.”
Frederiks Brygge ligger direkte til vandet i den sydlige del af Københavns Havn. Der er 15 minutter på cykel til Rådhuspladsen, og samtidig er der lys og havudsigt. Du kan købe italienske delikatesser i den ombyggede industribygning, Stålhallen, og om ganske kort tid er det muligt at sidde på en af de hyggelige caféer og nyde udsigten over pladsen og vandet.
Projektet er gennemført i samarbejde med PenSam, og Carsten Gröhn, Head of alternatives, i PenSam udtaler:
”Frederiks Brygge er for alle - fra unge par, singler, børnefamilier til midaldrende og aktive seniorer. Byggeriet imødekommer et stort behov for gode boliger i det centrale København til familier med mellem-indkomster, og projektet vil skabe et attraktivt afkast til vores pensionskunder.”
DEAS Asset Management har på vegne af investorerne Velliv og PenSam fungeret som aktiv bygherre på projektet, fra Frederiks Brygge blev fremlagt som investeringsmulighed til nu snart færdigudviklet bykvarter. DEAS Asset Management står desuden for udlejning, administration og drift.
”Frederiks Brygge er et spændende ejendomsprojekt, som både er en god investering for Velliv og PenSam, der vil give et stabilt løbende afkast, og som samtidig giver liv til et stykke dansk industrihistorie,” siger Kent Traulsen, Head of Development i DEAS Asset Management.
Fakta
• Byggeriet omfatter ca. 1.300 boliger, ungdomsboliger, daginstitution, butikker m.m. - i alt 120.000 kvm bolig og erhverv.
• Boligerne er mellem 47 og 135 kvm. Den typiske bolig er med 3 værelser på 85 kvm og med egen altan.
• Frederiks Brygge er planlagt som centrum i Sydhavnen. Bydelen bygges på en tidligere industrigrund på 80.000 kvm, beliggende mellem Vasbygade, HC Ørstedsværket og kanalen "Frederiksholmsløbet".
• Det er både hurtigt og nemt at komme til og fra Frederiks Brygge, som ligger ca. 12 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. I bil kan Ring 2 nås på få minutter.
• Regeringen og Københavns Kommune har indgået aftale om at etablere en metrolinje gennem Sydhavnen. Sydhavnsmetroen forventes at stå færdig i 2023.
• DEAS Asset Management A/S er som asset manager ansvarlig for udvikling og styring af byggeriet samt udlejning og videre drift. Teamet bag byggeriet på Frederiks Brygge består foruden DEAS af WR Entreprise, CG jensen, Arkitema Architects, DesignGroup Atchitects, Juul & Frost arkitekter, Cowi. Investorerne er Velliv og PenSam.
For mere information
Søren Tang Kristensen, ejendomsdirektør i Velliv, mobil 61 20 74 26
Carsten Gröhn, Head of alternatives i PenSam, mobil 26 77 25 27
Kent Traulsen, Head of Development i DEAS Asset Management, mobil 61 22 45 43
Billeder
Information om DEAS
Om Velliv
Velliv tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder, og er med mere end 340.000 kunder Danmarks tredje største kommercielle pensionsselskab. Alle vores kunder er medejere af Velliv gennem deres automatiske medlemskab i Velliv Foreningen, der er majoritets-ejer i pensionsselskabet.
Om PenSam
PenSam er arbejdsmarkedspensionsselskab for 400.000 pensionskunder, der arbejder på velfærdsområdet, og samlet har kunderne 138. mia. kr. i investeringsaktiver.
Om DEAS Asset Management A/S
DEAS Asset Management A/S rummer DEAS-koncernens asset management-aktiviteter. Selskabet tilbyder asset services, herunder porteføljerådgivning, risikoanalyse, forvaltning mv. for danske og internationale institutionelle investorer, fonde og familieejede selskaber. Fokus er på såvel porteføljer som enkelte ejendomme/projekter inden for erhverv, logisk/lager og bolig. DEAS Asset Management A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum