Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked
Danske cykelproducenter producerer og sælger flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 27 pct. fra 2.300 i 2017 til knap 3.000 i 2018.
Dermed er 2018 det første år, hvor der blev produceret og solgt flere elcykler end konventionelle cykler fra danske virksomheder, hvoraf der blev produceret og solgt 1.700 styks.
Den danske produktion af elcykler har oplevet stor vækst siden 2013, hvor elcyklen for første gang optræder i statistikken, og hvor der blot blev produceret og solgt knap 400 elcykler fra danske virksomheder.
Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2018
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VARER1
Anm: Tallet dækker over danskproducerede elcykler solgt i Danmark og udland.
Samtidig har produktionen af konventionelle cykler i Danmark været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter.
Stor vækst i import og eksport af elcykler
Importen af elcykler til Danmark har været kraftigt stigende over en årrække og er mere end tredoblet siden 2013, hvor der blev importeret knap 16.000 elcykler. I 2018 importerede Danmark knap 50.000 elcykler, hvilket er 23 pct. flere end det hidtidige rekordår, 2017, hvor der blev importeret i omegn af 40.000 elcykler. Det vigtigste oprindelsesland for de i 2018 importerede elcykler var Kina, som stod for 39 pct. af den samlede import af elcykler.
Af konventionelle cykler blev der importeret 389.000 i 2018. Dette er 20 pct. færre end i 2013, hvor Danmark importerede 489.000 konventionelle cykler.
Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2018
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/KN8Y
Danmark eksporterede 8.000 elcykler i 2018, med Sverige (33 pct.) som det vigtigste aftagerland. Næst flest elcykler eksporterede Danmark til Tyskland (29 pct.) og Storbritannien (17 pct.).
Den danske eksport af elcykler er steget med 73 pct. fra 2017-2018. For seks år siden var eksporten af elcykler stort set ikkeeksisterende med en eksport på 600 elcykler.
For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen HSN@dst.dk
For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen pin@dst.dk
om denne opgørelse
Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for udenrigshandelen og danske virksomheders produktion og salg til at tegne et billede af udviklingen.
Statistikken om virksomheders produktion og salg er spørgeskemabaseret. Ca. 3000 virksomheder med over 10 ansatte er indberetningspligtige til statistikken.
Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i statistikdokumentationen.
I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i statistikdokumentationen
Fakta - elcykler i danmark
- En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at knap 4 pct. af alle cykelture i 2017 blev kørt på elcykel. I 2014 var det blot lidt over 1 pct. af cykelturene.
- Cyklister på elcykler udgjorde 10 pct. af trafikdræbte cyklister i 2017, ifølge Vejdirektoratet
- Antallet af tilskadekomne elcyklister pr. år er steget fra 6 tilskadekomne el-cyklister i 2012 til 42 i
2017, ifølge Vejdirektoratet. Hovedparten (88 %) af de tilskadekomne el-cyklister var over 44 år, og cirka 2/3 af var kvinder. - Stigningen af tilskadekomne el-cyklister skyldes ifølge Vejdirektoratet især, at der bliver kørt mere på elcykel.
- Samtidig kan en del af forklaringen være, at ulykkerne i højere grad er blevet
registreret som el-cykler af politiet (frem for blot som cykler).
Kilder: Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet
Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:
Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken
Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014
Nøgleord
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum