Ny millionaftale skal sætte skub i den grønne omstilling af landbruget og byggeriet
3.5.2019 06:00:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter sammen med S, DF, R og SF i alt 23,7 mio. kr. fra den grønne klimapulje til tre forskellige tiltag, der skal understøtte landbrugets omstilling til en mere klimvenlig drift. Der afsættes desuden 3 mio. kr. til en indsats, der skal fremme klimavenligt byggeri.
”Regeringen har taget fat på den store udfordring, det er, at få reduceret drivhusgasudledningerne fra landbruget og byggeriet. Derfor glæder det mig, at partierne bag aftalen i dag er med på at få sat ekstra skub i omstilling af netop de sektorer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Partierne er enige om at sætte penge af til at udvikle et nyt koncept for klimaregnskaber og oplysning til landmændene. Det skal styrke de enkelte landmænds viden om de klimamæssige konsekvenser af deres produktion og give dem nogle styringsredskaber, så de kan planlægge deres landbrugsdrift i en mere klimavenlig retning. Derudover er der afsat midler til to projekter, der skal fremme produktionen af mere klimavenligt dyrefoder.
”Vi sætter næsten 8 mio. kr. af i 2019 til at få udviklet et solidt koncept for klimaregnskaber til landbrugsbedrifterne. Det skal give landmændene nogle værktøjer til at planlægge deres landbrugsdrift mere klimavenligt. Det er konkret klimapolitik, der virker i marken,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Desuden vil partierne, i samarbejdet med branchen, sætte gang i et gennemgribende analysearbejde, der skal samle viden omkring klimavenligt byggeri, herunder træbyggeri. Det skal sikre, at alle byggeriets parter kan omsætte den nyeste viden, forskning og innovation til praksis.
Klimapuljen, der stammer fra PSO-aftalen, skal målrettes drivhusgasreduktioner, der kan bidrage til Danmarks 2030-mål i de ikke kvotebelagte sektorer – landbrug, transport og boliger. Med aftalen tages der fat på udledninger fra landbruget og byggeriet.
Fakta
Med aftalen om den grønne klimapulje i 2019 afsættes der 26,7 mio. kr. til fire klimatiltag.
Det drejer sig om:
- Udvikling af koncept for klimaregnskaber og oplysning på bedriftsniveau
- Forsøg omkring klimavenlig foderproduktion
- Udvidelse af tilskudsrammen til ordning vedr. fremme af grøn bioraffinering
- Fremme af grønt byggeri gennem igangsættelse af en række analyser og undervisningsrettede tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum