Kronisk smerte bliver anerkendt som sygdom
Kronisk smerte bliver nu for første gang klassificeret som diagnose på linje med andre sygdomme, når verdenssundhedsorganisationen (WHO) til maj vedtager sit næste katalog over anerkendte sygdomme.
Det får stor betydning for de cirka 20 procent af befolkningen, der lider af kroniske smerter, vurderer professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Han har sammen med topforskere fra hele verden været med til at definere de nye diagnoser. Hans forskningsfelt er smerter i ansigtet og munden.
”Kroniske smerter kan man ikke måle og veje. Derfor han man hidtil ikke klassificeret dem som sygdom, men som symptom på en sygdom. Det bliver ændret nu, og det vil få stor betydning for patienter og for sundhedsvæsenet,” siger Peter Svensson.
Arbejdet med de nye klassifikationer har været i gang i over ti år, og for nylig blev de nye smertediagnoser publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Peter Svensson har bidraget til den del af sygdomskataloget, der handler om smerter i ansigtet og munden, som fjerdedel af befolkningen lider af.
”Smerter i ansigtet kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Med mere præcise diagnoser kan behandlingen blive mere målrettet, fordi man går væk fra blot at betragte smerte som symptom. Nu bliver det for alvor slået fast i hele sundhedssystemet, at der skal andre former for behandling til, når det drejer sig om kroniske smerter.”
Også en gevinst for forskningen
Det nye sygdomskatalog får også stor betydning for forskningen, påpeger professor Nanna Brix Finnerup fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Smerteforskningscenter. Hun forsker i nervesmerter.
”I dag bliver næsten alle kroniske smertetilstande puttet i en fælles kategori. Det betyder, at man ikke kan lave registerforskning i eksempelvis nervesmerter efter kemoterapi eller diabetes. Men det kommer man til fremover, og det vil få betydning for patienterne, der fremover kan få bedre og mere målrettet behandling,” siger hun og tilføjer:
”Den rette behandling kræver den rette klassifikation. Og nu skal læger fremover i højere grad have fokus på behandling af nervesmerter og give andre former for medicin end de klassiske smertestillende som Ipren og Pamol, der ikke virker på nervesystemet.”
Efter mødet i maj skal WHO’s medlemslande i gang med den omfattende revision af, hvordan man registrerer sygdomme.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta:
Klassifikationssystemet hedder ICD, og bliver opdateret fra ICD-10 til ICD-11. Det indeholder koder til samtlige diagnoser og bliver brugt til registrering, når en patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og bestemmer derfor, hvad der efterfølgende bliver tilbud af behandling. Smerteklassifikationen ICD-11 er testet på en række sygehuse i tre lande.
De peer-reviewede artikler i PAIN bliver betragtet som en ”konsensus”, der er opnået mellem topforskere inden for de pågældende områder.
The International Association for the Study of Pain, IASP, har støttet arbejdet økonomisk.
I Danmark har Dansk Smerteforskningscenter været den vigtigste samarbejdspartner.
Læs publikationen om smerter i hoved, ansigt og mund i PAIN.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny Aarhus-professor forsker i samspillet mellem kræft og vores immunforsvar1.10.2024 09:20:29 CEST | Pressemeddelelse
Nicolai Juul Birkbak er pr. 1. oktober 2024 ny professor i cancerevolution og bioinformatik på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Her skal han ved hjælp af store datasæt forske i, hvordan kræft opstår og udvikler sig.
Ny metode til analyse af fingeraftryk har store perspektiver13.9.2024 07:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Overlappende og svage fingeraftryk er svære at bruge som bevis i straffesager. Nyt studie løser problemet og giver samtidig håb om, at de kemiske rester i fingeraftrykket kan bruges til personprofilering.
Aarhus Universitet får ny professor i medicinsk bioinformatik og statistisk genetik10.9.2024 09:51:33 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Grove anvender og udvikler bioinformatiske og statistiske metoder til at analysere store datasæt, navnlig genetiske, til at forstå den underliggende biologi bag psykiatriske lidelser som fx autisme. Fra d. 1. august er han ny professor på Institut for Biomedicin.
Ny metode forudsiger forværring i kronisk nyresygdom10.9.2024 09:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Ny metode udviklet af forskere fra Aarhus Universitet kan være et stort skridt i behandlingen af kronisk nyresygdom. Metoden kan forudsige sygdomsforløb, hvilket kan sikre bedre og mere målrettet behandling og reducere behovet for hyppige hospitalsbesøg.
Enebørn går markant tidligere i puberteten end børn med søskende10.9.2024 09:14:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny dansk undersøgelse viser, at børn uden søskende eller med halvsøskende træder markant tidligere ind i puberteten end børn med biologiske søskende. Studiet giver ny indsigt i, hvordan familiedynamik påvirker børns udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum