Kronisk smerte bliver anerkendt som sygdom

Kronisk smerte bliver nu for første gang klassificeret som diagnose på linje med andre sygdomme, når verdenssundhedsorganisationen (WHO) til maj vedtager sit næste katalog over anerkendte sygdomme.
Det får stor betydning for de cirka 20 procent af befolkningen, der lider af kroniske smerter, vurderer professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Han har sammen med topforskere fra hele verden været med til at definere de nye diagnoser. Hans forskningsfelt er smerter i ansigtet og munden.
”Kroniske smerter kan man ikke måle og veje. Derfor han man hidtil ikke klassificeret dem som sygdom, men som symptom på en sygdom. Det bliver ændret nu, og det vil få stor betydning for patienter og for sundhedsvæsenet,” siger Peter Svensson.
Arbejdet med de nye klassifikationer har været i gang i over ti år, og for nylig blev de nye smertediagnoser publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Peter Svensson har bidraget til den del af sygdomskataloget, der handler om smerter i ansigtet og munden, som fjerdedel af befolkningen lider af.
”Smerter i ansigtet kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Med mere præcise diagnoser kan behandlingen blive mere målrettet, fordi man går væk fra blot at betragte smerte som symptom. Nu bliver det for alvor slået fast i hele sundhedssystemet, at der skal andre former for behandling til, når det drejer sig om kroniske smerter.”
Også en gevinst for forskningen
Det nye sygdomskatalog får også stor betydning for forskningen, påpeger professor Nanna Brix Finnerup fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Smerteforskningscenter. Hun forsker i nervesmerter.
”I dag bliver næsten alle kroniske smertetilstande puttet i en fælles kategori. Det betyder, at man ikke kan lave registerforskning i eksempelvis nervesmerter efter kemoterapi eller diabetes. Men det kommer man til fremover, og det vil få betydning for patienterne, der fremover kan få bedre og mere målrettet behandling,” siger hun og tilføjer:
”Den rette behandling kræver den rette klassifikation. Og nu skal læger fremover i højere grad have fokus på behandling af nervesmerter og give andre former for medicin end de klassiske smertestillende som Ipren og Pamol, der ikke virker på nervesystemet.”
Efter mødet i maj skal WHO’s medlemslande i gang med den omfattende revision af, hvordan man registrerer sygdomme.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta:
Klassifikationssystemet hedder ICD, og bliver opdateret fra ICD-10 til ICD-11. Det indeholder koder til samtlige diagnoser og bliver brugt til registrering, når en patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og bestemmer derfor, hvad der efterfølgende bliver tilbud af behandling. Smerteklassifikationen ICD-11 er testet på en række sygehuse i tre lande.
De peer-reviewede artikler i PAIN bliver betragtet som en ”konsensus”, der er opnået mellem topforskere inden for de pågældende områder.
The International Association for the Study of Pain, IASP, har støttet arbejdet økonomisk.
I Danmark har Dansk Smerteforskningscenter været den vigtigste samarbejdspartner.
Læs publikationen om smerter i hoved, ansigt og mund i PAIN.
Nøgleord
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
En ny publikation i Nature Communications kan revolutionere behandlingen af Parkinsons patienter5.12.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens behandling af Parkinsons sygdom har gennemgået enorm udvikling i de seneste år. Nu er der opstået et gennembrud i forskningen, der leverer de stærkeste resultater for både bivirkningsfri og langvarig behandlingseffekt ind til nu.
Gør p-piller det sværere at komme sig efter træning? Nej, siger forskere30.11.2023 09:52:01 CET | Pressemeddelelse
P-piller har været mistænkt for at påvirke muskelrestitutionen negativt. Nyt studie frifinder den populære præventionsform.
Studie: Armslynge er lige så effektiv som skulderoperation til 55.000 kroner29.11.2023 09:58:20 CET | Pressemeddelelse
Mange patienter bliver i dag opereret for brud på den øvre del af overarmsknoglen, men en armslynge giver ifølge nyt studie lige så gode resultater som en dyr operation, der ovenikøbet er forbundet med flere komplikationer.
Nyt studie: En uges nattevagter om måneden øger ikke risikoen for blodpropper i hjertet20.11.2023 16:00:36 CET | Pressemeddelelse
Du har ikke en højere risiko for blodpropper i hjertet eller hjertekrampe, hvis du arbejder mellem en og syv nætter per måned. Det viser et studie fra Aarhus Universitet, som har undersøgt flere end 250.000 danskeres arbejdsliv og sygdomshistorik.
Spinout fra Aarhus Universitet modtager 559 mio. kr. til ny behandling mod neuromuskulære sygdomme15.11.2023 13:06:35 CET | Pressemeddelelse
Med stor investering kan NMD Pharma, der er stiftet af forskere fra Aarhus Universitet, begynde kliniske forsøg af virksomhedens nye medicin til patienter med tre typer neuromuskulære sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum