Innovationsministeren lærte om robotter på Humlebæk Skole

Man skal ikke være særlig gammel for at arbejde med robotter eller kodning. Det konstaterede innovationsminister Sophie Løhde, da hun besøgte Humlebæk Skole, hvor eleverne ofte prøver kræfter med innovative metoder i skoledagen. Efter besøget i Humlebæk gik turen til Ullerødskolen i Kokkedal, som er en specialskole, og hvor elever og lærere viste ministeren, hvordan de arbejder med at få teknologiforståelse indarbejdet i danskfaget.
”Det var en fornøjelse at vise ministeren, hvor begejstrede vores elever er for at arbejde innovativt og fx allerede i 2. klasse prøver kræfter med robotter og kodning”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen
Også innovationsminister Sophie Løhde var glad for besøget og imponeret over elevernes nysgerrighed og gå-på-mod:
”Det var virkelig imponerende, hvordan eleverne arbejdede med robotter og kodning og for eksempel gør det til en del af dansktimerne. I fremtiden får vi brug for endnu flere, der er nysgerrige på teknologi og tør afprøve nye løsninger. Derfor er det også regeringens vision at gøre teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen, så landets skoleelever ikke bare lærer at bruge teknologien, men også lærer at forstå den, så de selv kan bruge teknologien til at skabe kreative og nye løsninger.”
Udvalgsformand Per Frost Henriksen var også begejstret for at se elevernes arbejde:
”Vores skoler er helt tydeligt langt fremme i skoene på dette felt og virkelig gode til at se de forskellige muligheder for at integrere innovative arbejdsmetoder i undervisningen. Det er derfor ikke så mærkeligt, at alle vores skoler ligger højt i alle målinger af både faglighed og trivsel”.
På Humlebæk Skole blev ministerbesøget indledt med fællessang, hvorefter 5. årgang præsenterede det innovationsprojekt om håndtering af affald, som de har samarbejdet med elever fra Langebjergskolen om. Elever fra elevrådet havde forberedt spørgsmål til ministeren, som fortalte at hun som lille drømte om at få en slikbutik og siden om at blive sygeplejerske. Derudover fortalte hun om sit arbejde som minister.
På Ullerødskolen så ministeren på arbejdet og erfaringerne med at implementere forsøget med teknologiforståelse generelt på skolen og i fagene dansk og matematik.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A), tlf. 25 13 62 99
Billeder


Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
Kongelig Sommerballet vender tilbage til Fredensborg Slotshave30.4.2025 15:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år får Fredensborg Slotshave besøg af danserne fra Den Kongelige Ballet, når de tirsdag den 17. juni optræder under åben himmel. Det Kongelige Teater forvandler plænen foran Frederik 9.s mindesten, tæt ved Esrum Sø, til en udendørsscene og inviterer publikum til en gratis forestilling i smukke, historiske omgivelser
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum