Hver anden trodser brandfare og oplader mobiltelefonen om natten

Selvom der de sidste par år har været flere tilfælde af brande, der er startet på grund af fejl, kortslutninger eller varmeudvikling i mobiltelefoner og andet elektrisk udstyr, oplader hver anden dansker stadig telefonen, når de sover.
”Det er bekymrende, at så mange tager chancen og oplader deres telefoner om natten. Vi ser ofte brande, der er startet i elektronik, og det undrer mig, at så mange stadig udsætter sig selv, naboer og familien for fare,” siger skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild. Han minder samtidig om, at man altid bør have brandalarmer installeret i de rum, hvor man har elektronik med strømtilslutning.
Uoriginale opladere kan øge risikoen for brand
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde dansker har uoriginale opladere i hjemmet. Problemet er blot, at nogle billige, uoriginale opladere kan være farlige at bruge.
”Uoriginale opladere af lav kvalitet samt elektronik med fejl i kan øge risikoen for at der opstår brand. Det kan være næsten umuligt at opdage en brand, der opstår om natten, og det er derfor vigtigt, at man altid oplader sit elektroniske udstyr med originale ladere og ikke mindst, når man er vågen,” siger Henrik Sagild.
Undgå brand
Måden man håndterer sin elektronik på kan have stor betydning for ens sikkerhed, og der er nogle forholdsregler, man bør tage, for at undgå risikoen for brand.
”Hvis man oplader sin computer eller telefon i sofaen, under en pude eller i sengen, kan det skabe så meget varme, at der i sidste ende kan opstå ild- og røgudvikling. Derfor skal man altid oplade på en ikke-brandbar overflade og holde øje med, om ledningen eller opladeren har synlige skader eller bliver ekstremt varm,” siger Henrik Sagild.
Her er fem råd til opladning af elektroniske apparater:
- Husk røgalarmen i alle rum, hvor du har elektronik eller opladere
- Sørg for at oplade når du kan holde øje med opladeren
- Tjek at stik og ledning ikke har synlige skader
- Brug originale opladere
- Undgå at lægge opladeren på et brandfarligt underlag, fx i sofaen eller sengen
- Dæk ikke opladeren eller enheden til, når den oplades, da den kan blive overophedet
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i marts 2019 blandt 1209 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvornår oplader du som regel din telefon?
- Om morgenen 9%
- I løbet af dagen 33%
- Om aftenen 19%
- Om natten 51%
- Har ikke en telefon, der skal oplades 1%
- Ved ikke 3%
Har din husstand nogle uoriginale opladere?
- Ja 24%
- Nej 68%
- Ved ikke 7%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
Nordisk røgalarmsdag: Op mod hver fjerde danske hjem mangler en røgalarm30.11.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom den er nem at installere og vedligeholde, så mangler hver fjerde danske lejlighed og etageejendom en røgalarm. For huse er det hver femte. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

