
Verdens Bogdag fejres med VERDENSBOGUGEN i hele Danmark
23. april er Verdens Bogdag. Det markeres nu i Danmark, hvor alle børn mellem 9 og 12 år kan hente en gratis bog hos én af i alt 169 boghandlere fra mandag den 23. april og ugen ud.
Det er Boghandlerforeningen, der har taget initiativ til, at også Danmark markerer Verdens Bogdag. Det sker for at støtte den brede, nationale indsats for at få børn til at læse mere. Undersøgelser viser, at børn fra ni-årsalderen læser mindre end tidligere.
”Vi vil sætte fokus på den viden og begejstring, som gode bøger giver. Læsning er ikke kun vigtig for børnenes sproglige udvikling og dannelse, men også for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet, Derfor har vi besluttet at fokusere på børnene og markere Verdens Bogdag hele ugen med aktiviteter og uddeling af gratis eksemplarer af bogen ”A.S.P.E. - Dæmonhuden” siger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen. I løbet af ugen vil der også være aktiviteter for børn hos mange af de 169 boghandlere, der deltager i projektet.
Verdens Bogdag blev indstiftet af UNESCO i 1995 og bygger på en catalansk tradition, hvor dagen fejres ved at forære en blomst og en bog til en, man holder af. Nu fejres bogdagen i mange lande, og 30.000 eksemplarer af ”A.S.P.E. -Dæmonhuden” ligger klar til at blive foræret til Danmarks børn.
Bogen er første bind i en ny, spændende serie skrevet af den populære børnebogsforfatter Mette Finderup, illustreret af Cristian Guldager. ”A.S.P.E. - Dæmonhuden” er gratis i Verdensbogugen, forudsat at det er et barn, der henter den i Boghandelen. ”Dæmonhuden” og bind to, ”Krigerskæbne” kommer først til salg til efteråret og vil til den tid koste 199 kr.
- 169 boghandlere i Danmark er med i Verdensbogugen. Bogen, som uddeles, er produceret i 30.000 eksemplarer og uddeles gratis, så længe lageret rækker. Uddelingen er ikke købsbetinget.
- Verdensbogugen er arrangeret af Boghandlerforeningen i samarbejde med forfatteren Mette Finderup, illustratoren Christian Guldager, forlaget Alvilda, Clemenstrykkeriet og med logistikfirmaet DBK som hovedsponsor.
For yderligere information:
Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen, på 5190 2082 og bo@bogpost.dk.
Hvilke boghandlere deltager? Se det på www.verdensbogugen.dk
Nøgleord
Kontakter
Bo DybkærDirektør
Tlf:+4551902082bo@bogpost.dkBilleder
Links
Information om Boghandlerforeningen
Følg pressemeddelelser fra Boghandlerforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boghandlerforeningen
Boghandlerforeningen skal have ny direktør25.3.2021 13:33:21 CET | Pressemeddelelse
Direktør for Boghandlerforeningen, Bo Dybkær har efter gensidig aftale med Boghandlerforeningen valgt at fratræde sin stilling pr. 30. juni 2021.
Genåbning af de sidste boghandler vil være klog kulturpolitik19.3.2021 15:40:13 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. marts er kunderne strømmet til de mange danske boghandler, som fik lov at åbne igen efter at have været tvangslukket siden juleaften. Butikkerne har håndteret kundestrømmen effektivt og sikkert, og kunderne har accepteret de skærpede krav til det maksimale antal kunder i butikkerne.
Gratis læseglæde til børn3.9.2020 13:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Covid19 har medført mere hjemmeliv og overskud til at læse flere bøger. Boghandlerne vil holde fast i læsetendensen og uddeler en gratis kvalitetsbog til børn i målgruppen 9-12 år under Verdensbogugen den 5.-12. september.
Gratis læseglæde til børn26.8.2020 10:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Covid19 har medført mere hjemmeliv og overskud til at læse flere bøger. Boghandlerne vil holde fast i læsetendensen og uddeler en gratis kvalitetsbog til børn i målgruppen 9-12 år under Verdensbogugen den 5.-12. september.
Boghandlerne kan det, Amazon ikke kan20.5.2020 17:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Amazon har, ifølge Dagbladet Børsen, kontaktet danske forlag for at sikre sig danske bøger til en forventet åbning af Amazon i Danmark. Forlaget Gyldendal har som det første indgået en aftale. Internetgiganten planlægger tilsyneladende et indtog i kølvandet på corona-krisen, hvor hele detailhandelen og dens leverandører har været under stort pres og nu under genåbningen forsøger at få fodfæste igen.