It-lønninger stiger med højeste procent i ti år

- Det er positivt, at medlemmernes lønudvikling afspejler, at der er kommet gang i arbejdsmarkedet. Men vi skal huske, at lønudviklingen er gået trægt i kriseårene, så selvfølgelig skal lønningerne også stige nu, hvor det går bedre, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA – Forbundet af It-professionelle. Hun peger også på, at selv om lønstigningen er positiv, så er den ikke på et niveau, der afspejler, at arbejdsgiverne jævnligt problematiserer, at de ikke kan finde kompetent arbejdskraft.

Lønstigningen på 5,3 procent er med anciennitet. Lønstigningen uden anciennitet er på 3,2 procent, og den er sammenlignelig med den generelle lønudvikling i perioden, som ligger på 2,6 procent. Prisudviklingen har i samme periode været på 1,3 procent, så der er tale om en pæn reel lønfremgang.

Offentlige ansatte medlemmer af PROSA har dog set en mere begrænset stigning på 1,7 procent uden anciennitet, altså 1,5 procent mindre end de privatansatte.

- Det er bekymrende, at det offentlige halter bagud lønmæssigt, samtidig med at der stilles skarpt på offentlig digitalisering, der kræver stærke it-kompetencer på området. Det er mit indtryk, at sparekravet i det offentlige bliver opfyldt gennem manglende lønstigninger og tillæg, for det er blevet meget svært at få lønstigninger i lokale lønforhandlinger, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder i it-branchen stiger

Tidligere har PROSAs lønstatistik vist ligeløn i it-faget, men det er ikke længere tilfældet. Især vest for Storebælt er tendensen, at mændene løber med de højest lønnede job, mens kvinderne tager de dårligst lønnede job. Den gennemsnitlige forskel er steget fra 3 til 4 procent. Øst for Storebælt så vi også tendensen i 2018. Her har man dog i 2019 nærmet sig hinanden lidt og gået fra 3,5 procent til 2,5 procent.

- Vi ved ikke, hvorfor lønforskellen mellem kønnene er dukket op igen, men det er en kedelig tendens. Og når arbejdsgiverne efterspørger kvinder i faget og på uddannelserne, så kan de jo passende motivere kvinderne ved ikke at forskelsbehandle lønmæssigt, siger Hanne Lykke Jespersen.

På det offentlige område får mændene også de bedst betalte job. Her ligger kvinder dog gennemsnitligt højere end mændene, fordi det også er mændene, der har de dårligst betalte driftsjob.

Teknisk tunge job giver de højeste lønninger

Den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 57.599 kr., og en systemudvikler eller it-arkitekt tjener gennemsnitligt 56.733 kr. Det er de høje løngennemsnit for de privatansatte. De laveste gennemsnit findes i grupper, der arbejder med mindre teknisk tunge opgaver som fx brugerunderstøttelse, hvor lønnen er 40.539 kr. Den gennemsnitlige anciennitet for disse lønninger er 16 år. Tallene viser, at det er de teknisk tunge job, der giver mest på lønkontoen. Lønningerne er også gennemsnitligt højere øst for Storebælt.

Både privatansatte og offentlige ansatte it-professionelle forventer, at efterspørgslen på it-professionelle vil stige i 2019. 56,1 procent af de privatansatte forventer at få flere it-professionelle kolleger i løbet af 2019. Blandt offentligt ansatte it-professionelle er tallet godt 40 procent.

34,8 procent af PROSAs medlemmer har svaret på lønstatistikken, der hvert år samler løntal for januar måned. Det svarer til 3.488 medlemmer.