It-lønninger stiger med højeste procent i ti år
9.4.2019 05:00:00 CEST | PROSA | Pressemeddelelse
- Det er positivt, at medlemmernes lønudvikling afspejler, at der er kommet gang i arbejdsmarkedet. Men vi skal huske, at lønudviklingen er gået trægt i kriseårene, så selvfølgelig skal lønningerne også stige nu, hvor det går bedre, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA – Forbundet af It-professionelle. Hun peger også på, at selv om lønstigningen er positiv, så er den ikke på et niveau, der afspejler, at arbejdsgiverne jævnligt problematiserer, at de ikke kan finde kompetent arbejdskraft.
Lønstigningen på 5,3 procent er med anciennitet. Lønstigningen uden anciennitet er på 3,2 procent, og den er sammenlignelig med den generelle lønudvikling i perioden, som ligger på 2,6 procent. Prisudviklingen har i samme periode været på 1,3 procent, så der er tale om en pæn reel lønfremgang.
Offentlige ansatte medlemmer af PROSA har dog set en mere begrænset stigning på 1,7 procent uden anciennitet, altså 1,5 procent mindre end de privatansatte.
- Det er bekymrende, at det offentlige halter bagud lønmæssigt, samtidig med at der stilles skarpt på offentlig digitalisering, der kræver stærke it-kompetencer på området. Det er mit indtryk, at sparekravet i det offentlige bliver opfyldt gennem manglende lønstigninger og tillæg, for det er blevet meget svært at få lønstigninger i lokale lønforhandlinger, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder i it-branchen stiger
Tidligere har PROSAs lønstatistik vist ligeløn i it-faget, men det er ikke længere tilfældet. Især vest for Storebælt er tendensen, at mændene løber med de højest lønnede job, mens kvinderne tager de dårligst lønnede job. Den gennemsnitlige forskel er steget fra 3 til 4 procent. Øst for Storebælt så vi også tendensen i 2018. Her har man dog i 2019 nærmet sig hinanden lidt og gået fra 3,5 procent til 2,5 procent.
- Vi ved ikke, hvorfor lønforskellen mellem kønnene er dukket op igen, men det er en kedelig tendens. Og når arbejdsgiverne efterspørger kvinder i faget og på uddannelserne, så kan de jo passende motivere kvinderne ved ikke at forskelsbehandle lønmæssigt, siger Hanne Lykke Jespersen.
På det offentlige område får mændene også de bedst betalte job. Her ligger kvinder dog gennemsnitligt højere end mændene, fordi det også er mændene, der har de dårligst betalte driftsjob.
Teknisk tunge job giver de højeste lønninger
Den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 57.599 kr., og en systemudvikler eller it-arkitekt tjener gennemsnitligt 56.733 kr. Det er de høje løngennemsnit for de privatansatte. De laveste gennemsnit findes i grupper, der arbejder med mindre teknisk tunge opgaver som fx brugerunderstøttelse, hvor lønnen er 40.539 kr. Den gennemsnitlige anciennitet for disse lønninger er 16 år. Tallene viser, at det er de teknisk tunge job, der giver mest på lønkontoen. Lønningerne er også gennemsnitligt højere øst for Storebælt.
Både privatansatte og offentlige ansatte it-professionelle forventer, at efterspørgslen på it-professionelle vil stige i 2019. 56,1 procent af de privatansatte forventer at få flere it-professionelle kolleger i løbet af 2019. Blandt offentligt ansatte it-professionelle er tallet godt 40 procent.
34,8 procent af PROSAs medlemmer har svaret på lønstatistikken, der hvert år samler løntal for januar måned. Det svarer til 3.488 medlemmer.
Kontakter
Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, tlf: 28 88 12 47
Katrine Raahauge Nygaard, kommunikations- og pressekoordinator, tlf: 28 40 82 01
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforening: Digitalt skæbnevalg - uden debat om samme24.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA. ”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt. For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.
PROSA: Genindfør 2-årig dagpengeperiode for nyuddannede19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen PROSA opfordrer den kommende regering efter et valg til hurtigst muligt at rulle ændringen fra 2023 tilbage, så nyuddannede igen har 2-årig dagpengeperiode fremfor bare 1 år. ” Vi ser nemlig allerede nu klare tendenser mod, at det er stadig sværere og tager længere tid for dimittender at komme i arbejde. Det vil med stor sandsynlighed blive forstærket markant i de kommende år, og det betyder også, at mange kommer i en situation, hvor de må give op og droppe den karrierevej, som de har uddannet sig til, fordi de ikke har råd til andet ”, siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig.
”Hvem skal have Ada Lovelace-prisen?”- IT-fagforening stifter pris for kvinder i IT5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen PROSA lancerer i forbindelse med 8. marts Ada Lovelace-prisen, som skal sætte fokus på kvinder i IT. ”Det er helt skævt, at kvinder stadig fylder så lidt i en af de mest spændende, vigtige og interessante fag. Det vil vi gerne sætte fokus på ved at fremhæve de kvinder, som allerede er i branchen og gør en stor forskel”, fortæller næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig. Med prisen følger udover hæderen 15.000 kroner til modtageren.
PROSA indgår digitalt partnerskab med Knowit7.5.2025 09:43:50 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen PROSA har indgået et strategisk samarbejde med Knowit for at styrke sin digitale tilstedeværelse og kommunikere mere målrettet til nuværende og potentielle medlemmer i IT-branchen.
PROSA - din IT-fagforening, har valgt formand og næstformand for de næste to år17.11.2024 13:23:04 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Niels Bertelsen, som skal stå i spidsen for de it-professionelles fagforening, PROSA, de næste to år. Det står klart, efter at han og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig søndag er genvalgt som hhv. formand og næstformand på PROSAs delegeretforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
