
Seniorfællesskaber modvirker ensomhed

Jo ældre man bliver, jo mere opholder man sig i sin bolig. Derfor er det helt afgørende at bygge fællesskaber ind i måden vi bor på. Det mener Margrethe Kähler, der er pensioneret chefkonsulent for boligpolitik og ensomhed i Ældre Sagen. Hun var involveret i den tidlige udvikling af Diakonissestiftelsens seniorboliger, som nu har været i brug et år.
”Mennesker er sociale dyr og trives dårligt i isolation. Derfor er seniorboliger med indbygget fællesskab simpelthen så vigtige,” konstaterer hun.
En følelse af at høre til
Den seneste Ældreprofil fra Sundhedsstyrelsen viser, at selvom vi bliver ældre og ældre, er der ikke sket nogen udvikling i den fysiske og mentale sundhed. Det betyder, at de ekstra leveår for en dels vedkommende ikke har høj kvalitet. Rapporten om ældres sundhed og trivsel viser desuden, at ensomhed har stor negativ betydning for den oplevede sundhed, og at hver femte person over 65 år sjældent har kontakt til sine naboer. Sådan er det ikke i Diakonissestiftelsens seniorboliger, hvor beboerne er blevet udvalgt med henblik på, at de skulle have lyst til at indgå i fællesskaber.
”Jeg har en god fornemmelse af, at når jeg går ud, møder jeg altid nogen, jeg kan snakke med. Det giver mig tryghed og en følelse af at høre til,” fortæller 79-årige Hannah Holton Marschall, der bor sammen med katten Sylvester.
”Her er en god balance mellem at være sig selv i sin egen lejlighed og muligheden for at vælge fællesskabet til. Her er eksempelvis fællesspisning, kortspil og et væld af aktiviteter,” siger hun.
Naboer er vigtige
I København bor 49 pct. af de 65+ årige alene mod 42 pct. i resten af landet. Og det er netop i storbyerne, det er mest vigtigt at få etableret bofællesskaber og seniorboliger, pointerer Margrethe Kähler.
”I byernes etageejendomme er det normalt, at man nikker, hilser og måske låner et eller andet af sine naboer, men der opstår sjældent egentlige relationer. En løsning kunne være opgangsfællesskaber, når der nu ikke er seniorboliger til alle.”
Da Hannah Holton Marschalls mand døde for ca. 17 år siden flyttede hun til en andelslejlighed, men her oplevede hun mange kontroverser med naboerne. Derfor var det vigtigt for hende at vælge et nyt sted, hvor hun var tryg ved naboerne og fællesskabet, så hun ikke skal flytte mere.
”Her er jeg ikke bange for nogen, og jeg kan godt lide mine naboer. Vi forstår hinandens grænser, støtter hinanden og får det bedste ud af fællesskabet. Hvis nogen bliver syge, er de andre lige i nærheden, og vi holder øje med hinanden,” siger Hannah Holton Marschall, der længe var tovholder for fællesspisningen i seniorboligfællesskabet, men efter en sygdomsperiode har afgivet ansvaret.
Ensomhed kan være farlig
”Jeg kan bare sætte mig ud på min terrasse med Sylvester, så kommer der næsten altid nogen forbi, som jeg kan falde i snak med. Det er vigtigt for alle mennesker at forebygge ensomhed og isolation,” konstaterer hun.
Og det er ikke kun for det mentale velvære, at ensomheden kan være farlig. En undersøgelse fra Harvard University viser, at følelsen af ensomhed både øger risikoen for hjertesygdomme og forringer hjernens kognitive funktioner. Derfor skal ensomheden tages alvorligt mener Margrethe Kähler:
”Der er mange muligheder for at opsøge aktiviteter og fællesskaber, som kan afhjælpe følelsen af ensomhed og forbedre livskvaliteten. Men for de ældre, som ikke har kræfter til at komme ud, er det helt basale, at man bygger et fællesskab ind i boformen. Jeg mener, at der burde prioriteres en boligpolitik, som lægger op til, at man kan møde hinanden på en naturlig måde,” erklærer Margrethe Kähler.
For Hannah Holton Marschall har en seniorbolig været det helt rigtige.
”Jeg føler mig aldrig ensom. I min fortid som psykolog har jeg rejst meget og er vant til at være selvkørende. Jeg er god til at indrette mig, så jeg har noget at være optaget af. Her er jo mange aktiviteter at vælge imellem, og for mig er det ikke et spørgsmål om at få tiden til at gå, men om at vælge med omhu, så jeg også har tid til at passe på mig selv,” fortæller hun.
Fakta
- Ældreprofilen 2019 fra Sundhedsstyrelsen er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre.
- Ældreprofilen konstaterer bl.a:
o Levealderen stiger, men der er ingen udvikling i det fysiske eller det mentale helbred.
o Der er en markant større andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt ældre, der sjældent er uønsket alene, end blandt ældre, der ofte er uønsket alene.
o Ca. 5 pct. af personerne over 65 år er ofte uønsket alene. For kvinder over 85 år er det 13,6 pct. og for mænd over 85 år 9,9 pct.
o Ca. 20 pct. af personerne over 65 år har sjældent eller aldrig kontakt til naboer eller personer i lokalområdet.
- Diakonissestiftelsen har opført 47 seniorboliger med indbygget fællesskab. De blev taget i brug den 1. februar 2018.
- Lejerne skal være fyldt 55 år og må ikke have hjemmeboende børn.
- Der lægges ved udlejning vægt på lysten til at indgå i det fællesskab, der er på Diakonissestiftelsen.
Nøgleord
Kontakter
Karen Grønkjær KjeldsenKommunikationschef
Tlf:21912987kakj@diakonissen.dkBilleder


Links
Information om Diakonissestiftelsen

Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
38 38 41 00https://www.diakonissestiftelsen.dk
Diakonissestiftelsen er en nonprofit-virksomhed med 155 års erfaring i at drage omsorg for mennesker. Vi lægger hus til mennesker i udsatte situationer og skaber rammer om nye fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Diakonissestiftelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diakonissestiftelsen
Administrerende direktør forlader Diakonissestiftelsen til sommer11.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter næsten 10 på posten som administrerende direktør for Diakonissestiftelsen har Anne Mette Fugleholm valgt at opsige sin stilling. Anne Mette Fugleholm fylder 60 år i marts og ønsker at bruge de kommende år på at arbejde mere professionelt med bestyrelsesarbejde og en række andre projekter.
Sygeplejestuderende skal på plejehjem11.11.2020 11:05:54 CET | Nyhed
Plejehjemmet Søster Sophies Minde er netop blevet godkendt til at have sygeplejestuderende i praktik. Her skal den nære sygepleje være attraktiv for studerende. Mille Petersen er positivt overrasket.
3K-uddannelsen fylder 10 år og er vokset i bredden9.11.2020 15:04:07 CET | Pressemeddelelse
Den ny uddannelse, som Diakonissestiftelsen fik i 2010, kan fejre sit første runde jubilæum. Professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation er blevet styrket i bredden, så den sigter på både kirkelige og andre arbejdspladser.
Nyt fællesskab byder sårbare unge indenfor14.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag aften i Sundhedscenter Hvide Hus i Gentofte er tilegnet unge i alderen 18-29 år. Her kan de spise sund aftensmad, spille spil, slå på sandsækken eller hvad de nu har lyst til. For de unge er selv med til at bestemme, hvad der skal være i deres fællesskab.
Det gode ældreliv skaber vi selv24.8.2020 06:00:00 CEST | Nyhed
Det kræver en personlig indsats at få et godt liv i sin tredje alder. Opskriften er fællesskab, et godt helbred, børnebørn og et drys motion, fortæller to søskende, der bor i seniorboliger på Diakonissestiftelsen.