Tidligere OL-guldvinder løber maraton i København
10.4.2019 08:30:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

Ved OL i Beijing i 2008 kunne Morten Jørgensen lade sig hylde som olympisk mester, og siden er samlingen af OL-medaljer blevet udvidet med en sølv og en bronze. Ro-karrieren stoppede dog definitivt i 2018, hvor han meldte ud, at det var slut.
I stedet trænede han frem mod Ironman Copenhagen, som han gennemførte i den fremragende tid 8:32:16, hvilket gav ham en plads ved VM på Hawaii.
I 2019 er der så maraton på programmet, og den 19. maj løber han sit første reelle maraton ved Telenor Copenhagen Marathon.
"Jeg glæder mig meget til at opleve stemningen, og se hvor hurtigt jeg kan løbe et maraton. Jeg har valgt at løbe Telenor Copenhagen Marathon, fordi det er på hjemmebane, og fordi jeg har hørt så meget godt om løbet fra mange andre, men jeg tror også, at det bliver en underlig fornemmelse, præcis som det var, da jeg lavede min første Ironman," siger Morten Jørgensen.
Kort og hårdt
I dag er Morten Jørgensen bosat i Ganløse med sin kone og to børn, og han er ansat i Nykredit. Efter en lang ro-karriere og et 2018 som bød på meget træning i forbindelse med Ironman, så er der skruet lidt ned for træningen i 2019.
"Jeg er mest tilhænger af, at det skal være kort og hård. En travl hverdag tillader ikke rigtig de lange ture, og jeg løber cirka 30 kilometer om ugen, men jeg kommer til at give den, hvad jeg kan på dagen," siger den tidligere OL-guldvinder, som også kan drage nytte af sin tid som elitesportsudøver.
"Jeg har som roer lært at presse mig selv, men samtidige lytte til min krop, og det bruger jeg i det daglige," siger Morten Jørgensen, som har følgende tre gode træningsråd til alle dem, som er i gang med træningen frem mod Telenor Copenhagen Marathon eller andre mål.
Tre gode træningsråd
- Sæt dig et realistisk mål
- Din træning skal være kontinuerlig. Ved kontinuerlig træning kan du opnå et bedre resultat ved færre timer.
- Hold dig til planen, men vær ikke bange for at ændre den undervejs, hvis der kommer uforudsigelige ting.
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Sportslig oprustning: Sparta henter tidligere OL-chef som ny sportschef1.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Morten Rodtwitt træder en stærk profil ind i den daglige ledelse i Sparta Atletik & Løb. Oprustningen skal styrke den sportslige udvikling for både ungdom, bredde og elite.
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
