Ny forskning: De nationale test er fejlagtige og alt for usikre
”De nationale test er blevet et meget centralt instrument i styringen af skolerne, men vores undersøgelse har afsløret virkelig alvorlige fejl og mangler. Resultaterne for både den enkelte elev og skolerne er meget usikre, og testene bruger forkerte sværhedsgrader. Det betyder, at mange elevers dygtighed vurderes forkert, at sammenligninger mellem skoler og kommuner er forkerte, og at man ikke kan bruge de nationale test til at sammenligne elevpræstationer på tværs af årgange”, siger professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet.
Sammen med professor emeritus Svend Kreiner har han netop offentliggjort rapporten ”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber” udgivet af DPU, Aarhus Universitet. De to forskere har haft adgang til alle 8. klasses besvarelser i læsning fra den nationale test 2017.
Forældre får misvisende information
Indførelsen af de nationale test blev vedtaget af et flertal i folketinget i 2006 efter anbefalinger fra OECD. Selve testen blev oprindeligt udviklet af konsulenthuset COWI i årene 2007-2009 og indført på alle skoler fra 2010. Siden har alle elever taget de nationale test – som tester forskellige fag og fagområder - en eller flere gange om året fra 2. til 8. klasse.
”Testene måler meget mere usikkert, end man oprindelig havde tænkt sig, og mere usikkert end de fleste almindelige test, som jeg kender til” siger Svend Kreiner.
Han peger eksempelvis på, at de sværhedsgrader, som de nationale test benytter, når der vælges opgaver til eleverne, og når dygtigheden beregnes, afviger fra de sværhedsgrader, som man kan finde i dataene fra 2017. Og gør det i et omfang, han karakteriserer som meget overraskende og særdeles bekymrende.
”Jeg kan også konstatere, at ministeriet tilsyneladende har slækket så meget på kravene til den sikkerhed hvormed dygtigheden beregnes, at det i sig selv ville gøre testresultaterne ubrugelige på elevniveau, selvom de nævnte problemer med sværhedsgraderne ikke havde været der” siger Svend Kreiner, og understreger:
”Mange forældre vil have fået bekymrende meldinger om, at deres barn havde vanskeligheder med faget, uden at det faktisk var tilfældet, mens andre har fået at vide, at det gik fint, på trods af at deres barn havde alvorlige faglige vanskeligheder. Testresultaterne er simpelthen så tvivlsomme og i mange tilfælde direkte vildledende, at det eneste fornuftige er at undlade at delagtiggøre forældrene i dem”.
Alle beslutninger baseret på nationale test bør tages op til revision
Partierne bag skolereformen udpegede i 2013 udviklingen i resultater i de nationale test som et af succeskriterierne for reformen. Samtidig benyttes de nationale test i dag også til at styre skoler og vurdere kvaliteten af deres undervisning i kommunerne.
”Når resultaterne af de nationale test er så fejlagtige, at det hverken er muligt at sammenligne skoler eller vurdere udviklingen fra år til år, så betyder det, at beslutninger om at sætte skoler under skærpet kontrol, vurdering af kommuners kvalitet og af elevers vanskeligheder kan være baseret på en fuldstændig misvisende grundlag”, siger professor Jeppe Bundsgaard, og fortsætter:
”Problemerne med de nationale test er så store, at vi som forskere kraftigt må anbefale, at alle beslutninger foretaget på baggrund af resultater i nationale test nu tages op til revision. Forskningsrapporter, baseret på resultater af de nationale test, bør ligeledes genbesøges, da de data, de tager udgangspunkt i, simpelthen ikke er valide.”
Drop de nationale test fremadrettet
Forskerne anbefaler på baggrund af de systematiske problemer kortlagt i rapporten, at de igangværende nationale test stoppes, og at politikerne fremadrettet opgiver ideen om obligatoriske test. Det vil være særdeles bekosteligt at rette fejlene, og det forudsætter, at man fremover foretager regelmæssige analyser af nye data for at kontrollere, at testene fungerer, som man forventer.
”I undersøgelsen har vi identificeret en lang række uoverstigelige metodiske problemer ved de nationale test, der gør, at de ikke er valide. Men de har også en række alvorlige bivirkninger. Læreres og skolelederes hovedfokus skifter ganske enkelt fra, hvad deres elever kan, og hvordan de kan understøtte elevers læring, til i stedet at rette sig imod, hvordan deres elever kan klare sig bedre i testen, og hvordan de derfor kan forberede dem til den. Det handlemønster betyder, at vi ganske enkelt kan få et ringere undervisningsudbytte, hvor eleverne lærer mindre. Det kan ingen være tjent med”, lyder det afsluttende fra Jeppe Bundsgaard.
Pressemøde om rapporten og yderligere information
”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber” er gennemført af Jeppe Bundgaard og Svend Kreiner og udgivet af DPU, Aarhus Universitet. Begge er medlemmer af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe om evaluering af nationale test.
Undersøgelsens resultater præsenteres ved et pressemøde tirsdag den 2. april kl. 12 på DPU, Aarhus Universitet, Bygning A, lokale A100a, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Ved pressemødet deltager også næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange og formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Kontakter
Professor MSO Jeppe Bundsgaard
DPU, Aarhus Universitet
Tlf. 3119 2607
Mail: jebu@edu.au.dk
Professor emeritus Svend Kreiner
København Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf. 2636 5215
Mail: svend.kreiner@mail.tele.dk
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum