Nyt uvildigt asfalt- og vejlaboratorium åbnet
![Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium skal understøtte forsknings- og udviklingsprojekter til fremtidens veje.](/data/images/00073/ee8bb126-708c-4681-9057-e820d52e7b66-w_720.jpg)
Med ambitionen om at styrke og fremtidssikre udviklingen af den danske infrastruktur har Teknologisk Institut netop indviet Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium. Det skete ved en velbesøgt reception i det nye laboratorium på Teknologisk Institut i Taastrup. Det nye laboratorium skal understøtte vejsektoren med forsknings- og udviklingsprojekter i ambitionen om at udvikle fremtidens veje. Derudover vil laboratoriet fremover kunne tilbyde vejsektoren uvildig og akkrediteret prøvning samt specialistrådgivning.
- Vi ser frem til at bidrage til udviklingen af fremtidens infrastruktur. Ud over at gennemføre en række udviklingsprojekter, som skal ruste infrastrukturen til klimaforandringer og råstofmangel, ser vi potentialer inden for udvikling af nye materialer, intelligent infrastruktur og nye designmuligheder for vejinfrastrukturen, siger direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut.
Kvalitet, sikkerhed og holdbarhed
Som eksempler nævner hun cirkulær asfaltproduktion, hvor materialer genbruges til nye veje uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og holdbarhed, veje som er klimatilpassede i forhold til at kunne håndtere klimaforandringernes stigende regnmængder samt veje, der reducerer rullemodstand (og dermed CO2) og støj.
Ved indvielsen fremhævede vejdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, at fremtidens veje skal betjene nye trafikmønstre med øget trafik og fx selvkørende biler, som kan køre tættere hinanden på vejene. Han fremhævede, at megatrends som behov for øget mobilitet, udvikling af nye typer af køretøjer og hensynet til omgivelserne kommer til at betyde meget.
- Bilerne kommer til at bruge asfalten anderledes, og hensynet til omgivelserne kommer til at fylde rigtigt meget. Samtidig giver en selvkørende bilpark nye muligheder, hvor vejene kan designes anderledes med for eksempel smallere vognbaner, sagde vejdirektør Jens Holmboe.
Strategisk samarbejde
I forbindelse med indvielsen underskrev adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut og vejdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, en strategisk samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at samarbejde om at udvikle den fysiske infrastruktur til gavn for bygge- og anlægssektoren og at samarbejde indenfor udvikling af innovative og bæredygtige løsninger til infrastrukturen.
Aftalen blev underskrevet på et sporkøringsapparat, der bruges til at måle belægningers modstandsdygtighed overfor påvirkninger fra tung trafik. (Foto)
Om Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium: Laboratoriet tilbyder uvildig materialekontrol, herunder standardprøvninger såvel som avancerede funktionsafprøvninger af asfaltmaterialer og dets delkomponenter. Bl.a. tilbydes udmattelsestest og kulde-/revnemodstandstest samt prøvninger, hvor materialerne forinden har været udsat for accelereret ældning, f.eks. bestemmelse af bindemidlers rheologi (flyde- og deformationsegenskaber) under forskellige belastninger og temperaturpåvirkninger.
Dertil bringes nogle af de beslægtede kompetencer på Teknologisk Institut i spil, hvilket udmønter sig i – for asfalt – hidtil usete afprøvningsmetoder, som f.eks. CT-scanning til eftervisning af asfaltens indre hulrumsstruktur.
Akkreditering af prøvninger forventes opnået ultimo 2019.
Kontakter
Teamleder Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2287, hakj@teknologisk.dk
Billeder
![Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium skal understøtte forsknings- og udviklingsprojekter til fremtidens veje.](/data/images/00073/ee8bb126-708c-4681-9057-e820d52e7b66-w_240.jpg)
![Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium er en del af Teknologisk Institu i Taastrup.](/data/images/00738/57a0e777-a5af-4e56-b40c-6dee5ea34403-w_240.jpg)
![Vi ser potentialer inden for udvikling af nye materialer, intelligent infrastruktur og nye designmuligheder for vejinfrastrukturen, siger direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut.](/data/images/00370/c739a543-652a-4d1e-9481-4b6983bb5330-w_240.jpg)
![Adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut klipper snoren over til Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium på Teknologisk Institut i Taastrup.](/data/images/00161/e6fc1cb2-8983-478a-9722-4e8a3bb0aefd-w_240.jpg)
![Vejdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet underskriver strategisk samarbejdsaftale med Teknologisk Institut.](/data/images/00463/6aa6a3d2-9e88-47ed-8bc8-bdab889699a7-w_240.jpg)
![Adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut underskriver strategisk aftale med Vejdirektoratet.](/data/images/00222/943a3277-2344-4bb9-b1e0-2802dbc5ab36-w_240.jpg)
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Den maritime branche sætter sejl mod renere skibsfart med nyt ambitiøst projekt4.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab vil måle effekterne af emissionsreducerende tiltag i realtid på Uni-Tankers skibe. De konkrete data og handlinger skal give den maritime sektor et stærkt indblik i de nødvendige initiativer i vejen mod en klimaneutral branche.
Elektronik skal designes til genanvendelse og længere levetid4.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for meget elektronik ender som affald i stedet for at blive genanvendt. Et europæisk initiativ ledet af Teknologisk Institut skal sikre forlænget levetid og cirkulær økonomi i hele elektronikkens livscyklus.
AI og kameraer skal rykke ind svinestaldene3.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens og kamerateknologi skal optimere dyrevelfærd og søers benstyrke indenfor griseavl.
Mikro-elnet leverer lokal strøm til 20.000 afrikanere27.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikro-elnet drevet af vedvarende energi og lokale landbrugsressourcer skal forsyne tusindvis af afrikanere med elektricitet. Initiativet vil afhjælpe den globale udfordring med knap 800 millioner mennesker uden adgang til strøm.
Femern-tunnelen: Digital platform sikrer kvalitet og effektiv datahåndtering20.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut spiller en væsentlig rolle i forbindelse med kvalitetskontrollen af betonen til Femern-tunnelen, et af Europas mest ambitiøse infrastrukturprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum