Danske forældre sender deres børn til diætist
1.4.2019 08:02:08 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

I undersøgelsen fra Kantar Gallup fremgår det, at særligt børn i hovedstaden rammes af overvægt. Hele 7 procent af forældrene i hovedstadsområdet har således sendt deres børn til diætist på grund af overvægt.
“I storbyen er fristelserne mange, der er pizzeriaer og anden energitæt mad på hvert gadehjørne, ligesom bylivet ikke opmuntrer i samme grad som på landet med dets mange grønne områder og foreningsliv til aktivitet. Denne kombination er rigtig uheldig, og gør det nemt for børnene at indtage for meget mad i forhold til det, de forbrænder. Og så tager man på,” siger Per Østergaard, direktør for Mølholm Forsikring, der også fortæller, at en anden årsag til børns overvægt nogen gange skyldes sociale problemer:
“Udover de mange kalorietunge fristelser i storbyen, så er ensomhed og mobning også en af de store skyldnere, når det kommer til børns overvægt. Vi alle har forskellige måder at reagere på, når livet gør ondt. Nogle reagerer med voldsom vrede, andre med at blive mere indelukkede, og så er der dem, der overspiser og trøster sig selv med mad. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre snakker med vores børn, hvis vi har en ide om, at vores børn mistrives,” siger Per Østergaard, der afslutningsvis kommer med et opråb til os forældre:
“Det er rigtig vigtigt, at vi hjælper vores børn med at få gode vaner, allerede i barndommen. Det kan være en daglig gåtur efter aftensmaden, en tur på legepladsen samt en sund og fornuftig hverdagskost. Af erfaring ved vi, at børn, der har været overvægtige, har en større risiko for også at blive overvægtige som voksne. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind,” siger Per Østergaard afslutningsvis.
Faktaboks: Sådan giver du dit barn sunde vaner
Er dit barn først blevet overvægtig, kan det være svært at få vendt skuden. Derfor gælder det om at etablere gode vaner, allerede tidligt i barndommen.
- Sørg for, at dit barn kommer ud og lege hver dag i minimum 1 time. Tag fx. en tur på legepladsen, gå en tur sammen efter aftensmaden eller lad barnet lufte hunden.
- Sørg for at snakke sammen hver dag. Virker dit barn ked af det, så spørg ind til det og få lettet dit barns hjerte. Mange med overvægt trøstespiser som kompensation for svære følelser.
- Lad være med at italesætte et vægttab over for dit barn: Børn skal ikke bekymre sig om kalorier med fornuftig, sund mad og hverdagsmotion kommer man rigtig langt.
- Vær’ et godt forbillede for dit barn: Spis sund mad til daglig, få daglig motion og sørg for at snakke sammen også om de svære ting.
Om undersøgelse
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i marts 2019 blandt 1209 repræsentativt udvalgte danskere.
Har dit barn været henvist til en diætist eller lignende for at opnå et vægttab?
- Ja 4%
- Nej 95%
- Ved ikke/ønsker ikke at svare 1%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


