Beskæftigelsesministerens kommentar til ledighedstallet for februar 2019
29.3.2019 09:40:56 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Ledigheden i februar 2019 er uændret på 3,7 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 103.100 fuldtidspersoner og er 100 flere end måneden før. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Ledigheden har været på vej ned over en længere periode, og vi har et arbejdsmarked med rekordmange job. Alene siden sommeren 2015 er der kommet over 168.000 nye private job.
- Den positive udvikling er glædelig både for den enkelte og for samfundet. Men den markante fremgang på arbejdsmarkedet gør det også sværere for virksomhederne at få den arbejdskraft, der er brug for.
- En ny analyse viser, at virksomhederne over 70.000 gange havde slået en stilling op uden at kunne finde den rigtige medarbejder. Det understreger, at der er godt gang i hjulene, og vi skal være opmærksomme på, at efterspørgslen på arbejdskraft ikke stikker af, fordi det vil gå ud over vækst og velstand.
- Derfor arbejder regeringen på, at flere ledige kan få de kvalifikationer, der er brug for – senest med en flaskehalspakke til 100 millioner kroner. Opkvalificering er bare ikke svaret alene, hvis vi skal sikre virksomheder de hænder, de her og nu har brug for.
- For at forebygge den situation er det afgørende, at vi skruer på flere knapper. Ud over opkvalificering handler det også om at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Det kan være med til at fastholde ufaglærte arbejdspladser i Danmark. Derfor undrer det mig, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at tage ansvar og er imod centrale dele af det forslag, som regeringen har fremsat om udenlandsk arbejdskraft.
Se ledighedstallene her.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 5123 2830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
