Læger har lukket for adgang i Furesø

Lægemanglen har ramt hele landet, også Furesø. Kommunens borgerservice melder nu, at samtlige 23 læger med praksis har lukket for tilgang af flere borgere. Allerede i efteråret rettede udvalgsformand Matilde Powers (A) henvendelse til Region Hovedstaden for at gøre opmærksom på problemet.
"Vores borgere har i længere tid oplevet, at det har været svært at få tildelt en læge her i Furesø, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at reagere på. Det kan være meget utrygt, hvis man ikke ved hvilken læge, man kan henvende sig til især i helbredssituationer, hvor man kan være særlig sårbar," fortæller Matilde Powers.
I et brev til Region Hovedstaden gjorde Furesø Kommune opmærksom på problemet i november sidste år. Problemet er blandt andet, at de beregninger, som regionen lægger til grund for antallet af patienter i kommunen, ikke matcher det faktiske antal borgere i kommunen. Samtidig kan Furesø se frem til flere borgere i de kommende år i takt med, at nybyggede boliger tages i brug.
Flere læger på vej
Nu ser det imidlertid ud til, at der er udsigt til flere læger i Furesø.
"Vi har fået en tilbagemelding fra regionen om, at de på et udvalgsmøde efter påske forventer at tildele Furesø Kommune 1-2 ekstra ydernumre, som betyder, at vi kan tilbyde flere læger en praksis i kommunen. Det er glædelige nyheder," siger Matilde Powers.
Furesø Kommune håber at man fremover kan have en endnu tættere dialog med regionen om tildelingen af lægepraksisser blandt andet set i lyset af det stigende befolkningstal.
Kontakter
Matilde Powers (A), formand for udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, tlf. 7216 5646
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
Furesøs skolebørn har 3. højest trivsel i Danmark13.6.2025 13:44:00 CEST | Pressemeddelelse
National trivselsmåling viser, at Furesøs 4.-9. klasseelever i kommunens folkeskoler har 3. højest trivsel i Danmark.
Kvalitet og faglig udvikling i Furesøs dagtilbud12.6.2025 10:46:40 CEST | Pressemeddelelse
En national rapport fra VIVE og EVA peger på store forskelle i kvaliteten i danske dagtilbud. Den seneste opsamling på pædagogiske tilsyn i Furesøs dagtilbud viser, at et løbende fokus på udvikling af både pædagogisk praksis og medarbejdernes kompetencer generelt giver en høj faglig kvalitet i arbejdet med at sikre børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum