Håndværkerforening og borgmester: Vigtigt med erhvervsparkeringspladser
Når en VVS’er skal ud til en opgave i indre by, er det noget bøvlet at bikse rundt med en faldstamme eller et toilet i metroen eller bag på cyklen.
Derfor er det ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) en vigtig sejr for erhvervslivet, at et flertal på Københavns Rådhus i den såkaldte overførselssag netop er blevet enige om, at sikre 3 mio. kroner til nye særlige erhvervsparkeringspladser.
”Byen er dybt afhængig af vores håndværkere og erhvervsdrivende, og det går ud over os alle sammen, når tømrere og blikkenslagere i det daglige må sige nej til ordrer inde i byen, fordi de ligger og kører forgæves rundt efter p-pladser. Vi skal være en by hvor der bogstaveligt talt er plads til erhvervslivet,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Ifølge aftalen bliver det også muligt for læger og hjemmeplejen at bruge pladserne, så de hurtigere kan komme på besøg hos borgerne.
Hos Håndværkerforeningen København har medlemmerne peget på parkeringsudfordringerne, som det største problem, og derfor vækker onsdagens aftale glæde.
”Hvis vi ønsker en levende by, er der brug for håndværkere til at servicere byens borgere og virksomheder, og de skal naturligvis kunne komme frem til kunderne. Derfor hilser vi dagens aftale velkommen som første skridt på vejen til at opfylde anbefalingen fra task force for bedre erhvervsvilkår om, at etablere 500 erhvervsparkeringspladser,” siger Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Med dagens aftale skal kommunen nu helt konkret ud og finde steder, hvor man eksempelvis kan tage nogle meter af den såkaldte ti-meter regel og lave de nye erhvervspladser.
Fakta:
- I overførselssagen overfører partierne bag Budget 2019 kommunens mindreforbrug i 2018 til det nye budgetår.
- Med aftalen er der afsat 3 mio. kroner til etablering og opmærkning af erhvervsparkeringspladser i 2019 og 2020.
- Pengene skal bruges til etablering af erhvervsparkeringspladser indenfor 10-meter zonen og etablering af licensordning, der afgrænser kredsen af relevante erhvervsbiler, herunder håndværkere, læger og hjemmeplejen, der lovligt kan anvende de særlige pladser.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information og kontakt til Cecilia Lonning-Skovgaard via pressechef Claus Bøggild, tlf.: 22828437, email: jw9k@.kk.dk
Kontakt til Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København, tlf: 40790989
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
Jobcenter København udstiller værk af kunstner fra Kalaallit Nunaat (Grønland)18.2.2025 11:11:26 CET | Presseinvitation
Presseinvitation: Onsdag den 26. februar er der fernisering af Inuuteq Storchs kunstværk ”Selected from Keepers of the Ocean” på Jobcenter København. Pressen kan tilmelde sig ferniseringen.
Nye rapporter undersøger jøders og muslimers oplevelse af livet i København efter 7. oktober 20237.2.2025 08:02:51 CET | Pressemeddelelse
To nye kvalitative rapporter undersøger, hvordan københavnske jøder og muslimer oplever at være jøder og muslimer i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel. Rapporterne er bestilt af medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og skal politisk behandles på et udvalgsmøde på Københavns Rådhus den 17. februar 2025.
Københavns Kommune skruer op: Flere unge skal have et fritidsjob29.11.2024 08:47:44 CET | Pressemeddelelse
Ny målsætning skal sikre flere fritidsjob til unge på kommunale arbejdspladser – en indsats der styrker både deres fremtidsmuligheder og sociale trivsel.
Københavnsk borgmester går på barsel og erstattes af partifælle28.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) går på tre måneders barsel. Han erstattes af sin partikollega Louise Theilade Thomsen (V).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum