EU-millioner til dansk NGO fjerner sprængfarlige efterladenskaber fra krigen i Libyen
28.3.2019 06:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Efter år med IS-besættelse og efterfølgende blodige kampe for at befri byen, er mange familier i løbet af de sidste par år begyndt at vende tilbage deres hjem i den krigshærgede libyske by, Sirte, ved Libyens kyst.
Men det, der engang var deres hjem, er for mange familier omdannet til regulære ruiner og sønderskudte bygninger. Bygninger, som på ingen måde er ufarlige at vende hjem til. For selvom Folkekirkens Nødhjælp de seneste år har arbejdet ihærdigt for at rense byen for u-eksploderede krigsefterladenskaber som eksempelvis raketter og granater, ligger der stadig meget af den slags tilbage i de murbrokker, der før krigen udgjorde boliger, butikker, skoler og hospitaler. Nogle af bygningerne er allerede taget i brug, men eksplosiverne udgør en hindring for, at byen, dens liv og indbyggernes levned til fulde kan genopbygges og føres videre. Dertil kommer de psykologiske traumer, som mange af indbyggerne lider under efter års fordrivelse og et liv i krig og konflikt.
Det er disse behov – kombineret med Folkekirkens Nødhjælps evne og kapacitet til at finde løsninger, som har ført til denne rekordstore bevilling. Organisationen skal over de næste tre år bidrage til stabilisering og genopbygning af byen. Byen skal ryddes for u-eksploderede krigsefterladenskaber, både dem, man kan se med det blotte øje, og dem, der ligger gemt i murbrokker. Rydningen er et grundvilkår for at skabe en sikker og værdig tilværelse for de tilbagevendte indbyggere.
”Bevillingen er et vigtigt og meget velkomment bidrag til at eliminere truslen om at blive dræbt eller såret af u-eksploderede sprængstoffer for Sirtes befolkning. I løbet af de sidste to år har vores mineryddere og vores medarbejdere, der informerer om faren ved u-eksploderede sprængstoffer allerede opnået store fremskridt med at gøre byen til et mere sikkert sted,” siger Graeme Ogilvy, der er Folkekirkens Nødhjælps programchef i Libyen og tilføjer:
”Ved at fjerne og tilintetgøre truslen fra de efterladte eksplosiver har det været muligt for skoler, butikker og lægeklinikker at åbne igen, og folk har fået sikker adgang til deres huse. Der er dog stadig store områder, som skal sikres. Med EU-støtten er vores hold i stand til at fortsætte det hårde arbejde hen imod genopbygningen og fornyet liv i Sirte.”
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Sirte siden 2017 og har derfor en solid indsigt i, hvad den tilbagevendende befolkning har brug for. Det fremtidige arbejde bygger på tre hovedelementer:
- Rydning af eksplosiver og oprydning af murbrokker, hvori eksplosiver kan være skjult. Denne del af arbejdet foregår i samarbejde med minerydningsorganisationen HALO Trust. Folkekirkens Nødhjælp er den eneste internationale NGO, som udfører minerydning i Sirte.
- Uddannelse i og oplysning om, hvordan befolkningen sikrer sig mod farerne fra u-eksploderede miner og andre krigsefterladenskaber.
- Psykosocial støtte efter traumer og andre psykologiske følger af en langvarig, væbnet konflikt. Denne del af arbejdet udføres blandt andet i samarbejde med Libyske Røde Halvmåne og den libyske spejderbevægelse.
I alt 54.000 libyere – cirka halvdelen af befolkningen i Sirte – vil få gavn af projektet, som vil rydde et areal på 15,7 kvadratkilometer for eksplosiver.
Kontakter
Roger FasthLeder, Humanitært ansvar og minearbejde
Tlf:+45 50 60 40 33rofa@dca.dkBilleder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
