Mange kan undgå økonomisk kattepine
27.3.2019 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

- Når man fravælger at ulykkes- og sygeforsikre sin kat, så kan man ende i et dilemma, hvis katten pludselig bliver syg og har brug for hjælp. Måske er der ikke økonomi til at betale en dyrlæge, og så kan man blive tvunget til at vælge aflivning, fortæller skadedirektør Per Haulund fra GF Forsikring.
Katten er det typiske kæledyr i danske hjem. Faktisk har 367.000 danske familier i alt 646.000 katte, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Der kan være stor forskel på, hvordan man har kat. Nogle har et meget tæt forhold til katten og vil gøre alt for dens ve og vel. Andre derimod er mere nøgterne og tænker måske, at hvis den kommer til skade, så må den aflives.
Undersøgelsen, som det kundeejede forsikringsselskab har fået foretaget af Megafon, viser, at 50 pct. af katteejerne fravælger forsikring, fordi de synes, det er unødvendigt. 24 pct. synes, at det er for dyrt, og de resterende i undersøgelsen kendte ikke til muligheden for katteforsikring eller har ikke et selskab, der tilbyder sådan forsikring.
Både indekatte og udekatte kommer til skade
Udekattes typiske skader er bidsår og trafikskader, men ofte ved man ikke, hvad årsagen er, når katten kommer skadet hjem. Operation af benbrud kan løbe op i 9000-10.000 kr. Et bidsår kan måske kræve antibiotika og anlæggelse af dræn.
Indekatte kan fx falde ud af vinduet, og her kan operation blive en bekostelig affære. Derudover døjer mange indekatte med livstilsygdomme, som fx sukkersyge, fedtlever og forhøjet stofskifte.
Undgå økonomiske overraskelser
Nogle familier har mulighed for at hente de nødvendige penge ud af husholdningsbudgettet, hvis katten pludselig har behov for dyrlægehjælp, men det er også muligt at indregne en forsikring i budgettet og på den måde undgå ubehagelige overraskelser, hvis det går galt.
Forbrugerrådet Tænk har netop undersøgt katteforsikringer hos otte forskellige selskaber. Katteforsikringen fra GF Forsikring får bedst i test-stemplet, fordi GF har testens billigste syge- og ulykkesforsikring, og fordi dækningen er fornuftig.
- Det er ærgerligt, hvis man skal fravælge dyrlæge, fordi pengepungen siger nej. Men Forbrugerrådets nye test viser, er det muligt at få en billig og god katteforsikring, så man slipper for at havne i den situation, slutter Per Haulund fra GF Forsikring.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet MEGAFON med medlemmer af MEGAFON-panelet som en ren internetundersøgelse. Der er i alt lavet 1048 besvarelser med danskere i alderen 18+ år i perioden 8.-11. marts 2019.
***
6 gode råd til nye katteejere
- Det er en god ide at se killingens mor, ser den sund og rask ud? Kig fx i munden, og tjek om tandkødet ser fint lyserødt ud.
- Køb gerne fra et sted med få katte, hvor der er et lavt smitte- og stressniveau.
- Overvej at få katten neutraliseret (steriliseret/kastreret), og vær opmærksom på, at neutralisering kan give livsstilssygdomme.
- Suppler evt. familiens øvrige forsikringer med en katteforsikring, så du kan få dækket dyrlægeregninger i tilfælde af ulykke og sygdom.
- Mærkning er vigtigt (enten chip eller tatovering), så man kan fremsøge ejeren, hvis katten bliver indleveret til dyrlæge eller internat.
- Få katten basisvaccineret.
Kilder: GF Forsikring og dyrlæge Marianne Gundersen
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
