3.500 ubesatte vagter i fængslerne
25.3.2019 15:43:31 CET | Fængselsforbundet | Nyhed

Det er hverken græs- eller himmelbrikkerne, der mangler, når man forsøger at lægge puslespil i fængslerne netop nu. Det er de mest essentielle brikker, nemlig de mennesker, der skal sikre, at fængslerne løser de opgaver, de er sat i verden for.
Bemandingsproblemet er et massivt problem, der rammer Kriminalforsorgen over hele linjen.
I begyndelsen af marts var det i 3.500 vagter, der ikke kunne besættes med det tilgængelige mandskab. Det svarer til, at der i alt mangler 167 fængselsbetjente.
Værst ser det ud på Sjælland og i hovedstaden, hvor i alt 2.300 vagter var ubesatte. Her mangler 110 betjente for at vagtplanens puslespil går op.
Låser og låser op
Når vagtplanlægningen efterlader så mange ubesatte vagter, er der to ting, man kan gøre. Man kan enten beordre overarbejde eller nedpostere, så der er færre betjente på vagt. Begge er løsninger, der kun kan fungere midlertidigt, men som flere steder er blevet hverdag.
Fungerende formand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen er bekymret for de konsekvenser, personalemanglen generelt trækker med sig. Det er ikke kun den nuværende drift og sikkerhed, der er stærkt belastet, mener han. Det rækker også ind i fremtiden.
”Personalemanglen har store konsekvenser på lang sigt. Hvordan kan vi opretholde et fagligt dygtigt personale, når de hverken har tid til at udnytte deres faglighed fuldt ud til dagligt eller til at udvikle sig løbende? Fængselsbetjentene låser og låser op. Det er det.”
Bo Yde Sørensen er ikke mindst nervøs for, hvordan det påvirker de indsatte, der skal ud i samfundet, når de har afsonet.
”Det er meningen, vi skal lære de indsatte at begå sig i samfundet og motivere dem til at søge nye og mere konstruktive veje. Det eneste, vi gør nu er at sige godnat og godmorgen, når vi drejer nøglen i deres celledør,” siger han.
Billeder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Tillidsrepræsentant i Ringe Fængsel: "Det viser jo bare, at man faktisk godt kan gøre det her ordentligt. Det skylder man kollegaerne."15.10.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Tillidsrepræsentant i Ringe Fængsel mener, at medarbejderinddragelsen bør være obligatorisk, når der oprettes dobbeltbelæg i landets fængsler og arresthuse.
Arbejdsmiljørepræsentant i fængsel: "I de sidste fem år har jeg arbejdet hvad der svarer til seks"5.10.2026 17:30:00 CEST | Nyhed
Personalet er havnet i et krydsfelt mellem politikere og ledelse, siger arbejdsmiljørepræsentant i Storstrøm Fængsel, Pernille Bjerring.
Fængselsforbundets formand: De politiske ambitioner står ikke i mål med virkeligheden30.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jeg har ét budskab til politikerne, når jeg som ny formand for Fængselsforbundet holder møder med dem. Det er et simpelt budskab: Nemlig, at der ikke er sammenhæng mellem politiske mål på den ene side og virkeligheden på den anden. Man kan roligt sige, at det slår gnister i vores system i øjeblikket. De overbelastede tandhjul knirker og skratter. Vi er overbelastede og pressede som aldrig nogensinde før. Det vi ser, er gnister fra ubalancen mellem politiske ambitioner og kendsgerninger. Og er det ikke slemt nok i forvejen, så bliver det snart endnu værre. Næste år træder der nye strafskærpelser i kraft. Der er regnet på, hvad det kommer til at betyde for os, men den beregning er hemmelig. Jeg har været så længe i vores system til at vide, at det er dårligt nyt. Vi kan altså ikke få at vide, hvor mange flere indsatte der skal presses ind på cellerne. Det bliver nødt til at være klart for beslutningstagerne nu, at det er virkelighedsfjernt, det de har gang i. Og det kommer med en pris. E
Ny rekord: 105 procent belæg i fængslerne29.9.2026 18:32:49 CEST | Nyhed
Indstrømningen af indsatte skaber et historisk pres på fængslernes kapacitet. Alligevel er der nye strafskærpelser på vej.
René Larsen udpeget som fungerende formand for Fængselsforbundet17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets forretningsudvalg har i enighed udpeget forbundssekretær René Larsen som fungerende formand for Fængselsforbundet, efter Bo Yde Sørensen har forladt posten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

