Sverige har færrest – Finland har flest efterkommere, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Danmark ligger næsthøjest

Blandt Danmarks 20-29-årige efterkommere er 24 pct. hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er en større andel end i Sverige og Norge, hvor det drejer sig om hhv. 18 og 19 pct. af de 20-29-årige efterkommere. I Finland er det 29 pct., der ikke er under uddannelse og står uden job.

Det viser analysen ”Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. 

Analysen viser også, at:

• Mange nordiske indvandrere læser på videregående uddannelser i Danmark

Kigger man isoleret på indvandrere mellem 20-24 år, der har opholdt sig i Danmark i minimum to år, så er relativt mange i gang med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet med resten af Norden. 34 pct. af indvandrerne i Danmark læser på en videregående uddannelse mod 18 pct. i Sverige og 24 pct. i Norge.

Dette tal dækker over, at især indvandrere fra nordiske lande og EU28/EØS uddanner sig i Danmark. Hele 49 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra andre nordiske lande og 42 pct. fra EU/EØS-lande er i gang med en videregående uddannelse i Danmark, hvilket er markant højere andele end i de øvrige nordiske lande.

• Der er flest indvandrere og efterkommere i Sverige

I Sverige er 22 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere pr. 1. januar 2017. Det er den højeste andel i Norden. Norge har med 17 pct. indvandrere og efterkommere den næsthøjeste andel blandt de nordiske lande. I Danmark er 13 pct. af befolkningen enten indvandrere eller efterkommere.

Der er blandt de nordiske lande forskelle på, hvilke lande indvandrerne og efterkommerne har oprindelse i. Fx har de to største indvandrer- og efterkommergrupper i Danmark baggrund i Tyrkiet og Polen. Sverige har flest indvandrere og efterkommere med baggrund i Finland og Irak, mens Norge har flest fra Polen og Litauen

Fakta: indvandrere og efterkommere

Danmarks Statistik benytter sig i denne analyse af en anderledes definition af indvandrere og efterkommere end den traditionelle herkomstdefinition, som er beskrevet i publikationen Indvandrere i Danmark 2018. Det skyldes, at det har været nødvendigt at anvende definitioner, som er sammenlignelige på tværs af alle de nordiske lande.

• Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og som har to forældre, der også er født i udlandet.
• Efterkommere defineres som personer, der er født i rapporteringslandet (dvs. Danmark, Sverige, Norge, Finland eller Island), og som har to forældre, der er født i udlandet.
• Resten af befolkningen dækker personer, der uanset fødested, har minimum en forælder, der er født i rapporteringslandet.

 

Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Jens Bjerre på jbe@dst.dk eller 3917 3677.