Hvorfor styrtdykker aktieindekserne pludseligt?
21.3.2019 09:43:13 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Nyhed
For at se dette indhold fra dff.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Mere end halvdelen af alle aktiehandler i Danmark og mere end 80 procent af aktiehandlerne i USA foretages af lynhurtige algoritmer, som i løbet af millisekunder kan købe og sælge aktier. Højfrekvente traders kaldes de.
De tjener kun få dollars pr. handel. Til gengæld kan de lave tusindvis af handler på en dag.
De højfrekvente traders spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre konstant likviditet på verdens børser. Samtidig er de mistænkt for at forårsage pludselige styrtdyk i aktieindekser, såkaldte flash crashes, som kan koste dyrt for almindelige mennesker.
Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond.
I 2010 skabte et pludseligt dyk på næsten 10 procent på Dow Jones indekset panik på Wall Street. Alle handler blev standset i nogle sekunder, og efter 20 minutter havde indekset genvundet sin værdi. Ingen forstod rigtigt, hvad der var sket.
- Problemet er, at det skaber enorm usikkerhed. Hvis du står som for eksempel pensionskasse og har en regel om, at dine aktier ikke må falde under et vist niveau, så vil du skynde dig at sælge ved sådan et crash. Men efter kort tid har kursen rettet sig igen, og du har tabt en masse penge, forklarer postdoc på Northwestern University i Chicago Martin Thyrsgaard.
I sit nye forskningsprojekt skal han nærstudere, hvordan prisudvikling og risici påvirkes af de aktører, der er aktive på markedet.
Han skal bruge data om samtlige aktiehandler, som bliver noteret meget præcist med tidspunkt og pris på verdens børser, og som siden midten af 1990’erne er blevet tilgængelig for forskere.
Målet er at udvikle en statistisk metode, som kan vise, hvornår de højfrekvente traders begynder at opføre sig “unormalt” og måske er på vej til at forårsage et flash crash.
Det vil gøre det muligt at gribe ind med forebyggende foranstaltninger tidligere og undgå de pludselige fald.
Martin Thyrsgaard skal også undersøge variationer i aktiepriser i løbet af dagen.
- Man ser typisk, at priserne varierer meget om morgenen, lige når børserne åbner og ofte også om aftenen, når de skal til at lukke. Der er dog en del variation i det mønster, og det er uvist præcis, hvad der driver dette, siger han.
Ifølge ham er spørgsmålet derfor, om det skyldes hændelser ude i verden eller måden, vi har struktureret markedet på?
Martin Thyrsgaard håber, at hans forskningsprojekt vil skabe et bedre grundlag for politikere og børser til at vurdere, hvordan man bedst strukturerer og regulerer aktiemarkederne, så man undgår den store usikkerhed og høje risici.
Nøgleord
Kontakter
Pressemedarbejder Mikkel Linnemann Johansson, 72 31 89 31, mljo@ufm.dk
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Fra algoritmer til etik: 57 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens7.10.2026 08:53:50 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter ni nye forskningsprojekter inden for kunstig intelligens med i alt ca. 57 mio. kr. Projekterne skal blandt andet bidrage med ny viden om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, udvikling af energibevidste systemer og hjælp til mennesker, der har det svært.
Nye forskningsprojekter skal undersøge kunstig intelligens på kræftområdet6.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i kunstig intelligens på kræftområdet. Projekterne skal blandt andet undersøge om AI kan identificere kræftvæv i realtid, forudse risici for den enkelte ved at få strålebehandling og være med til at diagnosticere knoglemarvskræft tidligere.
Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 30 mio. kroner til fem forskningsprojekter under temaet ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’. Fælles for dem alle er, at projekterne ønsker at skabe ny viden, konkrete værktøjer eller på anden vis hjælpe udsatte børn og unge.
Nye forskningsprojekter skal skabe viden om ældre og demens1.10.2026 08:19:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i ældre og demens. Projekterne skal blandt andet undersøge livsovergange, infektionsforebyggelse, sammenhængende forløb før, under og efter akutindlæggelser for demente og tillid i plejen af ældre.
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
