Fængselsforbundet

Fangerne i Roskilde Arrest er bekymrede for den globale opvarmning

19.3.2019 16:27:18 CET | Fængselsforbundet | Nyhed

Del
Hvis man tror, at indsatte ikke har en bred samfundsinteresse, må man tro om igen. Det viste gårsdagens valgmøde.
Ophavsret: Fængselsforbundet
Ophavsret: Fængselsforbundet
Hele den første time af debatten i Roskilde Arrest den 18. marts gik på klima, CO2 og opvarming.

“Dig med brillerne, hvorfor gør I ikke noget ved det?,” siger en indsat til SF’s folketingskandidat Jan Bjergskov Larsen, som ser lidt overrumplet ud over spørgsmålet.

“Og hvorfor kører I rundt i store dieselbiler, når vi siger, vi skal skifte til elbiler?,” spørger en anden.

Det spørgsmål får socialdemokraternes folketingsmedlem Mette Gjerskov til at understrege, at det skam kun er ministre, som kører rundt i BMW og Audi, og eftersom hun ikke er minister længere, må hun nøjes med en ældre Honda Civic, som har vrøvl med den ene baglygte.

“Den kan jeg fixe for dig,” svarer en indsat.

Valgmødet er arrangeret af skolelærer Marlene Åkerlund og fængselsbetjent Henrik Østergaard som led i arrestshusets undervisning i demokrati.

“Otte ud af ti har aldrig stemt,” forklarer Malene Åkerlund inden debatten. “Derfor har Henrik og jeg inviteret kandidaterne til at præsentere deres politik og valgløfter.”

Både politikere og indsatte har taget godt imod ideen. De indsatte har ligefrem bagt kage i dagens anledning.

Længere straffe?
Marlene og Henrik har på forhånd opfordret de indsatte til at holde en sober tone under debatten. Det har de ingen problemer med, og som ved andre valgmøder giver de også deres holdning til kende, når de er enige med politikerne: “Hørt,” udbryder flere, da enhedslistens kandidat Christian Juul giver udtryk for, at mange rige bare rager til sig.

Udover klimaspørgsmålet er en lang række andre samfundsproblemer oppe at vende. Som for eksempel udlændingepolitik og retspolitik.

En indsat peger på, at straffen til pædofile burde strammes: “Hvad gør I ved dem, som ødelægger vores børns liv?”

Det er en vanskelig problemstilling, som panelet ikke kan svare kort på, men spørgsmålet giver Mette Gjerskov anledning til spørge de indsatte, om længere straffe generelt hjælper: “Nej, lyder svaret fra salen: Så får I bare mere uro i fængslerne.”

Billeder

Ophavsret: Fængselsforbundet
Ophavsret: Fængselsforbundet
Download

Information om Fængselsforbundet

Fængselsforbundet
Fængselsforbundet
Ramsingsvej 28A
2500 Valby

7255 9976http://faengselsforbundet.dk/

Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.

Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Fængselsforbundets formand: De politiske ambitioner står ikke i mål med virkeligheden30.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Jeg har ét budskab til politikerne, når jeg som ny formand for Fængselsforbundet holder møder med dem. Det er et simpelt budskab: Nemlig, at der ikke er sammenhæng mellem politiske mål på den ene side og virkeligheden på den anden. Man kan roligt sige, at det slår gnister i vores system i øjeblikket. De overbelastede tandhjul knirker og skratter. Vi er overbelastede og pressede som aldrig nogensinde før. Det vi ser, er gnister fra ubalancen mellem politiske ambitioner og kendsgerninger. Og er det ikke slemt nok i forvejen, så bliver det snart endnu værre. Næste år træder der nye strafskærpelser i kraft. Der er regnet på, hvad det kommer til at betyde for os, men den beregning er hemmelig. Jeg har været så længe i vores system til at vide, at det er dårligt nyt. Vi kan altså ikke få at vide, hvor mange flere indsatte der skal presses ind på cellerne. Det bliver nødt til at være klart for beslutningstagerne nu, at det er virkelighedsfjernt, det de har gang i. Og det kommer med en pris. E

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye