Datoen er på plads: Nu åbner Fætter BR igen
18.3.2019 08:53:03 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Legetøjet er ved at være på plads på hylderne. De nye medarbejdere er klar i de røde trøjer. Ballonerne er ved at blive pustet op. Og ikke mindst er den velkendte Fætter BR ved at finde sin vej tilbage til de danske børn.
I de kommende måneder vil legetøjskæden BR åbne hele 26 butikker rundt i hele landet, og nu er kæden klar med de første åbningsdatoer. Den 25. marts åbner BR således sin første butik, som bliver på Vimmelskaftet i København.
– Det er fantastisk, at vi nu er nået hertil, og jeg har glædet mig som et barn til juleaften, til at kunne invitere til åbningen af den første nyåbnede BR-butik. Vi ser meget frem til åbningerne, hvor vi også har et par overraskelser i ærmet til de børn, der kommer på åbningsdagen, fortæller BR-chef, Charlotte From.
BR-butiksåbninger landet over kommer som perler på en snor
Efter den første butiksåbning står holdet bag de nye BR-butikker klar til at åbne dørene i yderligere 25 butikker spredt over hele Danmark. Og der vil stort set åbne en butik på alle hverdage i de kommende uger.
– Siden vi kunne annoncere køb af BR’s varelager og brand, er det gået stærkt. Der sker noget hver eneste dag, og vi glæder os til, at vi har alle åbningsdatoer på plads. Vi mærker en stor opbakning til BR fra alle egne af Danmark, og vi glæder os til at få åbnet samtlige butikker, uddyber Charlotte From.
Sådan åbner de første 5 BR-butikker:
BR Vimmelskaftet 45, København, 25. marts kl. 15.00
BR Fisketorvet, København, 26. marts kl. 12.00
BR Frederiksbergcenteret, Frederiksberg, 27. marts kl. 12.00
BR Algade, Aalborg, 28. marts kl. 12.00
BR Bruuns Galleri, Aarhus, 29. marts kl. 12.00
Invitation til pressen: Åbning af den første BR-butik, den 25. marts
Program for den 25.3.
Kl. 14:30
Kort pressemøde med deltagelse af traditionelle medier og lokale skolemedier
v. BR-kædechef Charlotte From
Mød Fætter BR’s medarbejdere og få en rundvisning i butikken, inden den åbner
v. medarbejdere
Kl. 15:00
Snorklipning
Vi håber at få hjælp fra et barn i køen
Åbning for offentligheden
Gave til de første 100 børn
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

